Eksem-behandling oversigt: Muligheder og hvornår man skal konsultere en læge

Generelle håndterings-principper (Ikke medicinsk rådgivning)

Konsulter altid en sundhedsfaglig for diagnose og personlig behandling.

1. Hud-barriere reparation

• Parfume-frie fugtighedskræmer (salver > kræmer > lotioner) anvendt ≥2 gange dagligt, især efter bad.
• Ingredienser: ceramider, petrolatum, glyserin, hyaluronsyre.

2. Topiske anti-inflammatoriske

• Topiske kortikosteroider (TCS): Førstevalg til udbrud. Styrke matchet til sted/alvorlighed (lav til ansigt/folder, mid/høj til kroppen). Brug kortest mulige effektive kursus.
• Topiske kalkineurin-hæmmere: Takrolimus, pimecrolimus — steroid-sparende til følsomme områder.
• Crisaborol (PDE4-hæmmer): Ikke-steroid til let-moderat eksem.

3. Udloser-undgåelse

• Identificer irritanter (sæbe, rengøringsmidler, uld, dufte).
• Allergi-test hvis mistenkt (fødevarer, miljø).

4. Adjuvante terapier

• Våd-indpakning-terapi (til alvorlige udbrud).
• Fototerapi (smalt-bånd UVB).
• Antihistaminer (til søvn, ikke primært anti-inflammatorisk).
• Bleich-bade (fordundet, 2×/uge) til gentagne stafylokok-koloniseringer.

5. Systemiske behandlinger (Specialist-håndteret)

• Dupilumab (IL-4/13-hæmmer), tralokinumab, abrocitinib, upadacitinib til moderat-alvorligt refraktært sygdom.
• Traditionelle immunundertrykkende (cyklosporin, methotrexat, azathioprin, mycofenolat).

Hvornår man skal se en læge

• Diagnose usikker.
• Ikke svarer på OTC-foranstaltninger i 1–2 uger.
• Tegn på infektion (honning-farvede koster, pus, feber).
• Betydelig søvn-forstyrrelse, livskvalitets-påvirkning.
• Behov for receptbelagt terapi.