Behandling af hulebetændelse: Evidensbaserede retningslinjer for akut og kronisk rhinosinusitis

Mest akut sinusitis er viralt, og antibiotika overforbruges. Nuværende retningslinjer (IDSA, AAO-HNS) understreger vigtigheden af præcis diagnostik før antimikrobiell behandling.

Diagnostiske kriterier for akut bakteriel rhinosinusitis (ABRS)

• Persistente symptomer: Symptomer ≥10 dage uden forbedring.
• Forværring: Første forbedring efterfulgt af forringelse ("dobbelt sygdom").
• Alvorlige symptomer: Hoj feber (≥39°C/102°F) med purulent udskillelse og ansigtssmerter i ≥3–4 på hinanden følgende dage.

Førstelinje antibiotikabehandling ved ABRS

• Amoxicillin-klavulansyre 500/125 mg 3 gange dagligt eller 875/125 mg 2 gange dagligt i 5–7 dage (voksne).
• Alternativer ved penicillinallergi: doxycyklin eller respiratoriske fluorkinoloner (levofloxacin/moxifloxacin).

Symptomatiske adjuvanter (viralt eller bakterielt)

• Salin irrigation: Højt volumen, lavt tryk (NeilMed, neti pot) – Bevisniveau A.
• Intranasale kortikosteroider: Fluticason, mometason – reducerer slimhindeinflammation.
• Orale afsvællende midler: Pseudoefedrin (kortvarigt; undgås ved ukontrolleret hypertoni).
• Topiske afsvællende midler: Oxymetazolin ≤3 dage (risiko for rebound-kongestion).
• Analgetika: Paracetamol eller NSAID.
• Damp/fugtning: Symptomatisk lindring.

Kronisk rhinosinusitis (CRS >12 uger)

• Hovedbehandling: intranasale steroider + salin irrigation.
• Endoskopi/CT for fenotypning (polypper vs. ikke-polypper).
• Biologika (dupilumab, omalizumab) ved CRS med næsepolypper.
• Funktionel endoskopisk sinuskirurgi (FESS) ved manglende effekt af medicinsk behandling.

Antibiotika reserveres til bekræftede bakterielle tilfælde. Flertallet af "hulebetændelser" er virale øvre luftvejsinfektioner.