Respiratorisk og cirkulatorisk system: Integreret ilt- og kuldioxidtransport

Det respiratoriske og kardiovaskulære system danner en funktionel enhed for gastransport.

1. Iltopptag (Lunger)

• Indåndning: midterhinde ↓, brystkasse udvider → luft ind i alveoler.
• Diffusion: O₂ krydser alveolær-kapillær membran → binder hemoglobin (Hb) i røde blodceller.
• Pulmonale vener → venstre forhøjelse → venstre kammer.

2. Iltlevering (Systemisk cirkulation)

• Venstre kammer → aorta → arterier → arterioler → kapillærer.
• Ved kapillærer: O₂ dissocierer fra Hb → diffunderer ind i væv/celler → mitochondrier til oksidativ fosforylering.

3. Kuldioxid-fjernelse (Væv → Lunger)

• CO₂ (metabolsk affald) diffunderer fra celler → kapillærblod.
• Transport: 70% som bikarbonat (HCO₃⁻), 23% bundet til Hb (karbamino), 7% opløst.
• Venøs retur → højre forhøjelse → højre kammer → pulmonale arterier.

4. Kuldioxid-udåndning (Lunger)

• I pulmonale kapillærer: CO₂ diffunderer fra blod → alveoler.
• Udåndning: midterhinde ↑, brystkasse trækker sig sammen → CO₂-rig luft udvises.

Integreret regulation

• Kemoreceptorer (central: pH/CO₂; perifer: O₂/CO₂/pH) → respiratoriske centre → justerer ventilation.
• Baroreceptorer, hjerteudslætning, Hb-koncentration, 2,3-BPG, temperatur, pH — alle modulerer O₂-levering.

Fejer på ethvert trin (ventilation, diffusion, perfusjon, Hb, mitochondrielt brug) forårsager hypoxia. Systemerne er unadskillelige i fysiologi og patologi.