Mild neonatal respiratorisk distress-syndrom (RDS): Behandlingsprotokol

Mild RDS hos prætermature spædbarn (typisk 32–36 ugers gestationsalder) håndteres med ikke-invasiv respiratorisk support og nøje overvågning for at undgå intubering.

Kerne-interventioner

1. Ilt-terapi

• Mål SpO₂: 90–95% for præterm spædbarn; 94–98% for term ifølge retningslinjer.
• Leverance: Næsekanule (lavt flow) eller hoved-boks; undgå højt FiO₂ uden kontinuerlig overvågning.

2. Næsal CPAP (Continuous Positive Airway Pressure)

• Førstevalg til mild RDS. Typisk tryk: 5–7 cm H₂O.
• Stabiliserer alveoler, reducerer åndedrætsarbejde, og mindsker behov for surfaktant.
• Interfaces: Næse-prongs, korte binasale prongs, eller maske.

3. Surfaktant-erstatning (Selektiv)

• Indikeret hvis FiO₂ >0,30–0,40 på CPAP eller forværret respiratorisk status.
• INSURE-teknik: Intuber → Surfaktant → Extuber til CPAP.
• Mindre invasiv surfaktant-administration (LISA/MIST) vinder favores.

4. Væske- og elektrolyt-håndtering

• Begræns væsker: 60–80 mL/kg/dag initialt; juster per urin-udskillelse, elektrolyter og vægt.
• Undgå væske-overbelastning, som forverrer lungødem.
• Overvåg glukose, calcium og natrium nøje.

5. Overvågning på NICU

• Kontinuerlig: SpO₂, hjertetryk, åndedræts-frekvens, temperatur.
• Serielle: Blodgasser (kapillær/arteriell), bryst-røntgen (baseline, så efter behov).
• Apné/bradykardi-overvågning.

Adjuvent pleje

• Termoregulering (inkubator eller radiant varmer).
• Tidlige trofiske føde, fremskridende som tålet.
• Koffein-citrat til apné af præmaturitet.
• Infektions-afklaring hvis risikofaktorer tilstedeværende (GBS, forlænget membran-revne).

Udskrivning

De fleste milde RDS løser sig på 3–5 dage, da endogen surfaktant-produktion øges. Afvæn CPAP → næsekanule → stue-luft. Udskrivningskriterier: stabil på stue-luft, foder vel, opretholder temperatur.