Fysiologien bag åndedræt: Hvordan luft rejser til alveolerne

Indånding (inspiration) er en aktiv proces drevet af trykgradienter. Udånding er passiv i hvile.

Inspiration: Trin-for-trin

1. Middelhingsten sammentrækker sig → flader ud, synker 1–2 cm → øger vertikale thorakale diameter.
2. Eksterne intercostaler sammentrækker sig → ribben løftes (spand-håndtag) og brystbein løftes (pumpe-håndtag) → øger frem-til-bag og side-til-side diametre.
3. Thorakalt volumen øges → Intrapulmonalt tryk falder (til ~ -1 til -3 cmH₂O under atmosfærisk).
4. Trykgradient (Patm > Palv) → luft strømmer ind via næse/mund → trachea → bronkier → bronchioler → alveoler.
5. Gasudveksling: O₂ diffunderer over alveolær-kapillær membran (0,5 µm) til pulmonale kapillærer; CO₂ diffunderer ud.

Ekspiration (Stille åndedræt)

• Middelhingsten og eksterne intercostaler afslapper → elastisk tiltrækning af lunger og brystkasse → volumen falder → Palv > Patm → luft strømmer ud.

Tvinget åndedræt

• Tvinget inspiration: Skalenus, SCM, pectoralis minor løfter øvre ribben.
• Tvinget ekspiration: Interne intercostaler + abdominelle muskler (rectus abdominis, obliques) øger intraabdominale tryk → presser middelhingsten op.

Nøgletryk

• Atmosfærisk: 760 mmHg (reference)
• Intraalveolær: -1 til +1 cmH₂O (under åndedræt)
• Intrapleural: -5 til -10 cmH₂O (altid subatmosfærisk; holder lunger opblæste)