Lavtar-tobaksvarianter: Guide til reducerede kræftfremkaldende stoffer

Der findes 60 arter af tobaksplanter; den mest anvendte i dag er Nicotiana tabacum, ifølge University of Arizona. Cigaretter og andre tobaksprodukter har mange kræftfremkaldende komponenter, herunder tær, som er et rest- og toksisk materiale dannet ved forbrænding af tobak. Bioteknologiske fremskridt har gjort det muligt at skabe tobaksplanter, der frigiver mindre tær ved forbrænding. Disse genetisk modificerede versioner af Nicotiana tabacum inkluderer linjerne Dhanadayi, Bell 61-9 No.1 og A-23, ifølge Central Tobacco Research Institute of India.

Bell 61-9 No.1

Denne linje af Nicotiana tabacum producerer lav mængde tær ved forbrænding, i ordren af 136,6, ifølge Central Tobacco Research Institute of India. Tær-niveauer målt ved PMI-teknikken (Positive Material Identification). Gennem denne metode kan mange røgkomponenter adskilles, identificeres og kvantificeres, ifølge forsker Thomas Perfetti i studiet "The Chemical Components of Tobacco and Tobacco Smoke."

Dhanadayi

Tobaksvarieteten Dhanadayi viser lave tær-niveauer, i ordren af 137,5, ved test med PMI-teknikken, ifølge Central Tobacco Research Institute of India. Siden 2004 kræver europæisk lovgivning for mærkning af lavtar-cigaretter maksimalt 10 mg pr. cigaret, ifølge EU-lovgivningsopsamlingen. Udover lavtar-tobaksvarianter bruger de fleste virksomheder andre metoder til at påstået reducere tærindholdet: små venthuller i filtertip og porøst indpakningspapir for at reducere indåndet røg.

A-23

Denne linje af Nicotiana tabacum præsenterer et PMI tær-niveau på 138,8 ved forbrænding, ifølge Central Tobacco Research Institute of India, ved analyse af planter dyrket i Brasilien, England, Frankrig, Iran, USA og Zimbabwe. Brug af lavtar-tobaksvarianter i cigaretter reducerer IKKE risikoen for lunge- og andre sygdomme hos rygere. Ifølge Action on Smoking and Health kompenserer rygere ofte de lave niveauer ved at ryge mere eller indånde dybere.