CPAP og aerosol-genånding: Forståelse af lunge-support-teknikker

Continuous positive aerosol pressure (CPAP) leverer en konstant strøm af åndbare gaser under tryk for at forhindre kollaps af de mindste grene af lungeren (alveolerne) og dermed forbedre patienters åndedrætsstatus. Dens anvendelse er ikke begrænset til søvnapnæ, men det er almindeligt kendt for den anvendelse.

Historie

• Aerosol-genånding blev opfundet i 1888, da den første fordamper blev skabt. I 1960'erne leverede intermittent positive pressure breathing (IPPB) assistance til dem med kronisk lungesygdom og post-operative komplikationer. En variant af dette, CPAP, blev introduceret som en mere passiv og kontinuert form for terapi, når IPPB ikke var påkrævet. Det er mere bærbart og nemmere for patienter at selv-administrere, og kan bruges hjemme, under søvn.

Beskrivelse

• CPAP er et intermediært trin mellem konventionel iltterapi og kontrolleret ventilation. Det reducerer arbejdet med åndedræt og eliminerer eller reducerer lavt ilt. Det består af en respiratorisk kredsløb: et ansigtsmaske; et middel til at levere aerosol-partikler under tryk, når patienten ånder ind; og et middel til at afbryde dette, når patienten udånder.

Indikationer

• Selvom det primært er kendt af den generelle offentlighed som en terapi for søvnapnæ, bruges CPAP også i tilfælde af lungebetændelse, infektiv kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), fibrotisk lungesygdom, mild til moderat voksent respiratorisk distress-syndrom og lungeødem. Det kan også bruges til at forhindre eller kontrollere post-operative lungkomplikationer som atelektase (inaktive områder af lungeren).

Kontraindikationer

• CPAP bør ikke bruges i visse tilstande, såsom: ekspanderet lungvolumen; efter øre-, næse- eller hals-kirurgi, eller når patienten er uviden eller ukooperativ. Det bør bruges med forsigtighed i tilfælde af ansigtsbrændsler, hals-kirurgi eller lavt blodtryk.

Tekniske principper

• Konstant positiv tryk (CPAP) i hele åndedræts-cyklen (inspiration + ekspiration).
• Åbner kollaberte alveolere (rektrutment), øger FRC (funktionelt restvolumen).
• Reducerer arbejde med åndedræt (Work of Breathing) ved at modvirke auto-PEEP og elastans.
• Forbedrer V/Q-matchning ved at rekruttere kollaberte enheder.

CPAP vs. BiPAP vs. Højstrøms-nasalkanyle (HFNC)

Modalitet	Tryk	Indikationer	Komfort
CPAP	Fast (CPAP) / Auto-justerende (APAP)	OSA, kardiogent lungeødem, post-op atelektase	Moderat (maske-læk, tørhed)
BiPAP	IPAP > EPAP (to niveauer)	KOL-ekacerbation, OBH, neuromuskulær, obesitets-hypoventilation	Bedre (lavere EPAP ved udånding)
HFNC	Flow-baseret (op til 60 L/min), varmet/fugtet	Akut hypoxisk svigt, post-ekstubation, præ-oxygenering	Højst (åben system, god tolerans)