Vævskultur: Metoder, anvendelser og analyse

Formål med vævskultur

Vævskulturer bruges til at identificere bakterier/virus, der gør patient syg. De dyrkes for at give stort prøvemateriale til evaluering og behandlingsvalg. Anvendes også i medicinske studier og til at forstå bakteriers/virusers udvikling.

Indhentningsmetoder

1. Biopsi

Mest almindelig metode. Inkluderer suktion, pinset eller nåleekstraktion. Fjerner et lille vævstykke – giver mange celler til test/observation. Kan være smertefuld, udføres i operationssal. Invasiv.

2. Swabs (afstrig)

Træpind eller bomuldsstav rives over området. Fjerner celler mekanisk, aflejres på overfladen, som lægges i suspensionsløsning for bevaring. Ikke smertefuld, minimal invasiv.

3. Blodprøver

Mest almindelige for humane vævskulturer. Hul nåle i vene, vakuumrør trækker blod. Steril indsamling. Giver stor mængde info om patientens helbred.

Flytning af kulturer

• Gummispatel/skraber: Flytter væv fra beholder til objektivglas. Ikke optimalt for celleoverlevelse, men giver stort testfelt.
• Proteolytiske enzymer: Kemisk fjernelse fra vækstmedium. Kan skade celler (fjerner ydre proteiner), men mindre skadeligt end skrabning.
• Rent EDTA: Buffer og fjerner celler mest forsigtigst. Brugtes, hvis celler skal bruges til videre vækst/test.

Vækst af vævskultur

Skrer i inkubator med kontrolleret fugtighed, temperatur, gassinhold (5–10 % CO₂). Prover må kun fjernes til fødning og test. Celler fodres med simple kulhydrater/proteiner afhængigt af celletype.