Cerebral embolism: Årsager, symptomer og akut behandling

En cerebral embolism opstår, når en rejseende partikel – en embolus – blokerer en hjerneartære, og afbryder blodflow. Dette er en insult-akut tilstand, hvor hvert minut tæller; "tid er hjerne" understreger急迫heden af hurtig intervention.

Vigtigste emboli-kilder

Hjertemæssige (Kardiogene) kilder

Hjertet er den hyppigste oprindelse. Forhøjning-flimren topper listen, da det tillader koagler at danne i de kvivrer forhøjninger. Andre hjertemæssige skyldige inkluderer muralt trombe efter hjerteinfarkt, klap-sygdom, kardiomyopati, og paradoxale emboli der passerer gennem et patent foramen ovale (PFO).

Artærmæssige (Artère-til-artère) kilder

Aterosklerotisk plak-revning i halsslagårene eller vertebrale artærer kan sende fragmenter nedstrøms i den cerebrale cirkulation.

Andre emboliske materialer

• Fedt-emboli fra lårbens-frakturer
• Luft-emboli under kirurgi eller traume
• Tumor-celler
• Septiske emboli fra infektøs endokarditis
• Fremmed materiale

Klinisk præsentation

• Pludselig fokal neurologisk deficit – svaghed, afasi, synstab, ataksi
• Deficit er maksimal ved debut (forskellig fra det progressive forløb ved trombose)
• Kan være ledsaget af hjerte-tegn som uregelmæssig puls eller blæsning

Akut håndtering

• IV alteplase (tPA) inden for 4,5 timer efter symptom-debut for berettigede patienter
• Mekanisk trombektomi for stor-kar-okklusion op til 24 timer hos udvalgte patienter
• Antikoagulation for kardiogen insult, typisk forsinket 1–14 dage afhængigt af infarkt-størrelse
• Sekundærforebyggelse: antikoagulation ved forhøjning-flimren, antipladet-terapi ved atherosklerotisk sygdom, statiner, og aggressiv risikofaktor-kontrol