Stille apopleksi: Skjult hjerneskade, risici og forebyggelse

En stille apopleksi (stille cerebral infarkt) forårsager hjerneskade uden overte apopleksi-symptomer. Opdaget tilfældigt på MRI/CT, rammer den ~20 % af voksne ved 80 år og fordobler fremtidig apopleksi-risiko.

Risikofaktorer (Samme som symptomatisk apopleksi)

• Hypertens (stærkeste modiferbare faktor)
• Diabetes, dyslipidæmi, forhørsflimmer
• Rygning, fedme, fysisk inaktivitet
• Alder >55, tidligere TIA/apopleksi, kronisk nyresygdom, søvnapné

Konsekvenser

• Kognitiv nedgang: Eksekutiv dysfunktion, forlangsomet proceshastighed, vaskulær demens-risiko.
• Gang & balance-forstyrrelse: Fald, mobilitetstab.
• Stemningsforstyrrelser: Senil depression, apati.
• Fremtidig apopleksi: 2–4× højere risiko for symptomatisk apopleksi.

Detektion & diagnostik

• Tilfældigt fund ved hjernescanning af andre årsager (hovedpine, traume, demens-udredning).
• MRI (DWI/FLAIR) mere følsom end CT til små infarkter.
• Screening ikke rutine; overvej hos høje risikopatienter med kognitive/mobilitets-forandringer.

Håndtering: Sekundær forebyggelse

• Aggressiv BT-kontrol (<130/80 per retningslinjer)
• Statin-terapi (høj intensitet hvis indikeret)
• Antikoagulation ved forhørsflimmer; antiagregering ved ikke-kardioembolisk
• Diabetes-håndtering (HbA1c <7 %)
• Rygningsophør, middelhavskost, aerob motion 150 min/uge
• Behandl søvnapné; adressér fedme

Prognose

Variabel. Mange forbliver funktionelt stabile med risikofaktor-kontrol. Andre progreserer til vaskulær kognitiv svækkelse. Tidlig intervention bevarer selvstændighed.