Hvorfor ikke at spise kan forårsage opkastning: Mekanismer og forebyggelse

Længe faste kan faktisk udløse kvalme og opkastning gennem flere fysiologiske veje.

Mekanismer

1. Mavesyreakkumulering: Maven sekreterer kontinuerligt HCl (basal rate ~0,5–1 mEq/t). Uden mad til at buffre det, falder pH → slemhindeirritation → kvalme/opkastning.
2. Hypoglykæmi: Lavt blodsukker (<70 mg/dL) aktiverer modregulerende hormoner (glukagon, adrenalin, cortisol) og stimulerer area postrema (kemoreceptor udløser zone) → kvalme.
3. Gastrin-top: Faste øger gastrin → syrehypersekretion.
4. Galle reflux: Tom mave tillader duodenal galle at refluxere → slemhindeirritation.
5. Ketose: Forlænget faste → ketonkroppe (aceton, acetoacetat) → direkte maveirritation + central kvalme.

Risikofaktorer

• Gastritis, PUD, GERD.
• Diabetes (især på insulin/sulfonylureer).
• Graviditet (hyperemesis risiko).
• Medicin (NSAID'er, bisfosfonater, jern) på tom mave.
• Migræne, vestibulære lidelser.

Forebyggelse

• Spis små, hyppige måltider (hver 3–4 time).
• Inkluder protein/fedt for at bremse maveaflejring.
• Hold dig hydreret (sup vand).
• Antacid eller alginat før sengetid hvis natkvalme.
• Hvis faste intentionelt (religiøst, medicinsk), konsultér kliniker for skredskrudet plan.

Gentagne fasten-inducerede opkastning garanterer GI evaluering for underliggende patologi.