Hvordan diagnosticerer de TB?

Der er flere metoder, der bruges til at diagnosticere tuberkulose (TB), herunder:

1. Sygehistorie og fysisk undersøgelse:

- Læger spørger ind til symptomer, såsom vedvarende hoste, feber, nattesved og vægttab.

- En fysisk undersøgelse kan afsløre tegn som lungeabnormiteter eller hævede lymfeknuder.

2. Sputumudstrygningsmikroskopi:

- Dette er en almindelig indledende diagnostisk test for TB.

- Patienter hoster sputum (slim fra lungerne) op i en beholder.

- Sputumprøven smøres ud på et objektglas, farves og undersøges under et mikroskop for tilstedeværelsen af ​​syrefaste baciller (AFB), som er TB-bakterier.

3. Sputumkultur:

- Hvis der påvises AFB i sputumudstrygningen, eller hvis der er stærk mistanke om TB, foretages en sputumdyrkning.

- Sputumprøven dyrkes i et laboratorium for at dyrke TB-bakterier, hvilket muliggør identifikation af den specifikke bakteriestamme og dens antibiotikafølsomhedsprofil.

4. Røntgen af ​​thorax:

- Et røntgenbillede af brystet kan afsløre abnormiteter i lungerne, såsom tilstedeværelsen af ​​knuder, infiltrater eller hulrum, hvilket kan tyde på TB-infektion.

5. Tuberkulin-hudtest (Mantoux-test):

- Denne test involverer indsprøjtning af en lille mængde tuberkulin (et protein, der stammer fra TB-bakterierne) i huden.

- Efter 48-72 timer undersøges injektionsstedet for et hævet, hærdet område (induration), hvilket indikerer en positiv reaktion. En positiv tuberkulin-hudtest tyder på tidligere eksponering for TB-bakterier, men det betyder ikke nødvendigvis aktiv infektion.

6. Interferon-gamma-frigivelsesassay (IGRA):

- I lighed med tuberkulin-hudtesten måler IGRA-blodprøver (f.eks. QuantiFERON-TB Gold, T-SPOT.TB) immunresponset på TB-antigener.

- Et positivt IGRA-resultat tyder på TB-infektion, men yderligere tests kan være nødvendige for at afgøre, om det er aktiv eller latent TB.

7. Molekylære tests (PCR):

- Polymerase kædereaktion (PCR) test kan påvise TB-bakteriers genetiske materiale (DNA) i sputum eller andre prøver.

- PCR-test kan hurtigt identificere TB og give information om visse genetiske mutationer, der påvirker lægemiddelmodtagelighed.

8. Biopsi:

- I nogle tilfælde kan en biopsi af påvirket væv (f.eks. lymfeknude, lungevæv) være nødvendig for at diagnosticere TB.

- En vævsprøve opsamles og undersøges under et mikroskop for tilstedeværelsen af ​​TB-bakterier eller granulomer (samlinger af immunceller, der dannes som reaktion på TB-infektion).

En kombination af tests og kliniske fund bruges typisk til at bekræfte en diagnose af TB, og yderligere diagnostiske procedurer kan være nødvendige i visse situationer.