Dipylidium caninum: Hundebåndormens livscyklus forstået

Hvad er Dipylidium caninum?

Dipylidium caninum, også kendt som dobbeltporet hundebåndorm, er en båndorm, der lever i tyndtarmen hos hunde, katte og nogle gange mennesker. Den er segmenteret og kan vokse mere end 15 cm i længden. Båndormen forplantes via lopper.

Livscyklus

Voksen stadie i tarmen

I tarmen vokser den voksne båndorm en lang hale bestående af stigende segmenter. Den hæfter sig til tarmvæggen og optager næringstoffer gennem huden fra fødevaren.

Ægstadiet i tarmen

Hvert segment er uafhængigt med eget fordøjelses- og reproduktivsystem. Nye segmenter vokser fra hovedet, mens ældre bevæger sig mod enden. De løsriver sig og danner et ægsek kendt som en gravid proglottid.

Ægstadiet ude i miljøet

Ægsekkken udskilles med stolen. Hver sek er størrelsen med et riskorn. Når den tørrer ud, revner den og frigiver æggene i det nærmeste område.

Larvestadium i lopper

Lopper i larvestadium spiser båndormægge sammen med andet organisk materiale. Æggene klækker og danner en oncosphære, der trænger ind i loppelarvens tarms væg og vandrer til kroppehulen, hvor den danner en cysticercoid-larve. Loppelarven vokser videre og fungerer som mellemvært for båndormlarven, der modnes inde i cysticercoiden og forbliver i loppen gennem dens voksne liv.

Udvikling til voksen

Hunde, katte og mennesker (ofte børn) smitter sig ved uheldigvis at indtage en loppe med cysticercoiden. Den passerer fordøjelsessystemet til tyndtarmen og udvikler sig til en voksen båndorm, der når fuld modenhed ca. en måned efter infektion. Nye segmenter løsriver sig og starter cyklussen forfra.

Behandling og forebyggelse

Båndorminfektion behandler man typisk med niclosamid eller praziquantel som tabletter eller injektion. En anden behandling anbefales ofte to uger senere for at håndtere risiko for reinfektion, mens lopper bliver kontrolleret – det bedste forebyggelsesmiddel.

Smitsomme sygdomme