C. difficile (C. diff): Symptomer, årsager og behandling

Clostridium difficile

Menneskets tyndtarme indeholder normal flora (gode bakterier) essentielle for fordøjelsen. Når antibiotika dræber den normale flora, kan Clostridium difficile (C. diff) udbrede sig og forårsage pseudomembranøs colitt, kendetegnet af tarmafgange og diarré. Antibiotikabehandling og indlæggelse under antibiotikakur er risikofaktorer.

C. diff kolitt

Som andre Clostridium-arter frigiver C. diff et potent toksin, der angriber tyndtarmens evne til at regulere vand- og saltoptagelse. Når C. diff dominerer, frigives toksinet → kolitt (tyndtarmsbetændelse) med mavenød, kramper, diarré og feber.

Nosokomial C. diff (hospitalsinfektion)

Ifølge CDC løber indlagte patienter særlig risiko for C. diff-infektion og efterfølgende kolitt, fordi de ofte modtager antibiotika, der udryddes darmfloraen undtagen C. diff. Hygiejnebrud på hospitalet kan smitte meget sårbare patienter.

Communal indvundet C. diff

Senere ses C. diff kolitt også uden for hospitaler – mistænkes skyld i bredt udskrevet antibiotika. UK-data tyder på muligt link mellem antacida og C. diff: C. diff-sporer overlever i maven, når mangel på syre ikke dræber dem.

Forebyggelse

• Hospital: grundig rengøring af overflader/udstyr, hyppig håndvask for personale og patienter.
• Begræns profylaktisk/anticipatorisk antibiotikabrug.
• Probiotiske fødevarer kan hjælpe forebyggelse ved at genkolonisere tarmen med gode bakterier efter antibiotikakur.