Hårløs plet efter hovedtraume: Årsager og klinisk tilgang

Post-traumatisk alopeci har flere distinkte ætiologier, hver kræver en forskellig håndteringsstrategi.

Differentialdiagnose

• Telogen effluvium: Fysiologisk stress (traume, kirurgi, feber) skifter follikler til telogen; udhårfald sker 2–3 mdr. senere. Diffust og reversibelt.
• Ar-dannende alopeci (Cicatriciel): Direkte follikel-destruktion fra revne, brændskader, knus-skade, eller kirurgisk reparation. Permanent.
• Alopecia areata: Autoimmun; stress-udløst. Afgrænsede pletter med udråbstegn-hår.
• Trichotillomani: Hårtræk-lidelse; kan følge traume psykologisk.
• Tinea capitis: Svampe-infektion; skæl-pletter, revne hår, lymfadenopati.

Klinisk evaluering

1. Anamnese: tidspunkt i forhold til skade, tidligere hårtab, medicin, stressorer.
2. Undersøgelse: træk-test, dermatoskopi (gule prikker, sorte prikker, udråbstegn-hår, vellus-hår), hovedhud-biopsi hvis ar mistanke.
3. Lab: CBC, ferritin, TSH, zink, ANA hvis indikeret.

Behandling

• Telogen effluvium: Beroligelse; løser sig på 6–12 mdr; minoxidil 5% kan accelerere vækst.
• Ar-dannende alopeci: Tidlig intralesionelle steroidalkohol, anti-fibrotika; hårtransplantation efter 12 mdr kviescens.
• Alopecia areata: Intralesionel triamcinolon, topikal JAK-hæmmere (ruxolitinib), systemisk terapi hvis udstrakt.
• Tinea capitis: Oral terbinafin eller griseofulvin plus antifungalt shampoo.

Se en hudlæge ved vedvarende eller ekspanderende hårtab.