Skade på basalganglier hos børn: Årsager, symptomer & konsekvenser

Basalganglier

For bedst at forklare effekterne af skade på basalganglier, skal du forstå dele og formålet med basalganglierne. Basalganglierne er en gruppe subcortikale (den del af hjernen, der ligger direkte under den cerebrale bark) strukturer lateral til thalamus. De består af tre hovedstrukturer: caudatekernen, putamen og globus pallidus. Alle tre områeder udveksler information med hinanden, såvel som med thalamus og den cerebrale bark. Sensorisk information indgår fra thalamus og den cerebrale bark til basalganglierne gennem caudatekernen og putamen. Den forlader basalganglierne gennem globus pallidus, som relayerer til thalamus. Fra thalamus rejser informationen til motorisk bark og prefrontal bark.

Hvordan basalganglier fungerer

Da basalganglierne er involveret i at sende information til de motoriske områder af barken, fungerer basalgangliens strukturer som de motoriske områder. De gemmer sensorisk information, bruger denne information til at styre bevægelse, lærer regler og arrangerer sekventielle bevægelser til en automatisk helhedsbevægelse. Basalganglierne er ganske betydningsfulde i dannelsen af vanelæringsprocesser. For eksempel, da du første gang lærte at skrive på maskine, måtte du tænke på alle dine fingerm bevægelser og hvor hver bogstav var. Men efter en tid behøver du ikke at tænke på det mere. Skrivemaskinbrugen bliver en automatisk aktivitet. Basalganglierne arbejder med at stabilisere de bevægelser, der er nødvendige for at skrive på maskine.

Bevægelsesforstyrrelse

Fordi basalganglierne er aktive i sekventielle bevægelser, forringer skade på dette område en persons evne til at udføre sekventielle opgaver markant. Et problem med bevægelse kaldes bevægelsesforstyrrelse, også kaldet akinesi. Akinesi henviser til evnen til ikke at kunne bevæge en bestemt kropsdel. Det kan være frustrerende, fordi personen ikke kan udføre den opgave, han ønsker.

Ufrivillige bevægelser

Det andet problem, der forårsages af skade på basalganglier, er bradykinesi. Bradykinesi er langsom bevægelse. Der er fem kategorier af ufrivillige bevægelser: tremor, athetose, kore, ballisme og dystoni. Tremor er rytmiske ufrivillige bevægelser. Athetose er forsinkelse af fingre, hænder og nogle gange tær bevægelser. Kore er raske bevægelser af lemmer og ansigtsmuskler. Ballisme er voldsomme svingende bevægelser. Dystoni er grusomme bevægelser og vridede kropsstillinger på grund af en konstant kropsholdning. Børn, der lider af nogen af disse bevægelsesforstyrrelser eller ufrivillige bevægelser, står overfor udfordringer i at lære og udføre opgaver.

Athetoid cerebral parese

Det mest almindelige problem for børn med skade på basalganglier er atetoid cerebral parese. Børn med atetoid cerebral parese har generelt tremor og dystoni. De bevæger sig konstant, mest sandsynligt med slangebevægelser. De kæmper for at styre og koordinere bevægelser (Ontario Federation for Cerebral Palsy). Børn med atetoid cerebral parese er generelt af gennemsnitlig eller over gennemsnitlig intelligens, fordi deres hjerne kun er skadet i basalganglierne, hvilket gør, at resten af hjernen fungerer som normalt. Så barnet, hvis hjerne fungerer normalt, kan ønske at gøre noget, der kræver en flydende, sekventiel bevægelse. Barnet kan ikke udføre den ønskede opgave, fordi han ikke kan koordinere sine bevægelser. Det forårsager frustration for barnet, fordi hans krop ikke fysisk kan gøre, hvad han vil have den til. Ironisk nok forværres tilstanden ved atetoid cerebral parese, når stressniveauet er højt. Afslapningsteknikker, som yoga, bruges til at hjælpe med at styre nogle af disse børns bevægelser.