Leveren Som Kroppens Alkohol-detox Center: Sådan Virker Hepatisk Stofskifte

Hepatisk Alkohol Stofskifte

1. Alkohol dehydrogenasen (ADH): Cytosolisk; konverterer ethanol → acetaldehyd (giftig). NAD⁺ → NADH.
2. Acetaldehyd dehydrogenasen (ALDH2): Mitochondrielt; konverterer acetaldehyd → acetat. NAD⁺ → NADH.
3. Acetat: → acetyl-CoA → går ind i citronsyrecyklus eller fedtsyresyntese.

Alternative Veje (Højt Indtag)

• MEOS (CYP2E1): Mikrosomalt ethanol-oxiderende system; inducerbart, producerer ROS, bidrager til toleranse og lever-skade.
• Katalase: Peroxisomalt; mindre rolle, bruger H₂O₂.

Regulering af Blodalkohol

• Nul-ordens kinetik ved typiske koncentrationer (ADH mæt) → konstant elimineringsrate ~7–10 g/t (≈1 standard drink/t).
• Leveren regulerer systemisk eksponering ved first-pass metabolism (portal cirkulation).
• Genetiske polymorfismer (ADH1B*2, ALDH2*2) ændrer dramatisk acetaldehyd-akkumulering → flushing, kræftrisiko.

Konsekvenser af Kronisk Overbelastning

• Steatose (fedtlever) → steatohepatitis (ASH) → fibrose → cirrose.
• Mitochondriell dysfunktion, oxidativ stress, inflammation (Kupffer-celle aktivering), tarm-lever-akse forstyrrelse.
• Forstyrret glukoneogenese → hypoglykemi; laktat-akkumulering → laktatacidose.

Leveren er det primære — og kapacitetsbegrænsede — sted for alkohol-detoxificering. Intet andet organ kompenserer betydeligt.