Procesafhængighed vs. stofafhængighed: Ligheder, forskelle og behandlingstilgange

Begge indebærer tvangsbesatte handlinger trods skade, medieret ved dysreguleret belønning (mesolimbisk dopamin), stress (CRF, dynorfiner) og eksekutiv kontrol (præfrontal cortex) kredsløb.

Kerneskel forskel

• Stofafhængighed: Eksogent kemisk stof (alkohol, opioider, stimulanter, nikotin, cannabis, sedativa) → direkte farmakologisk virkning på receptorer.
• Proces (adfærdsmæssig) afhængighed: Endogent belønning fra adfærd (spil, gaming, sex, shopping, spise, motion, arbejde, internet/sociale medier).

Fælles træk (DSM-5 / ICD-11 ramme)

• Nedsat kontrol (påbegyndelse, varighed, intensitet).
• Længsel/udfordring.
• Fortsat brug trods skade.
• Tolerance (behov for mere for effekt).
• Vedbrugssymptomer (irritabilitet, angst, dysfori – primært psykologisk ved procesafhængigheder).
• Forseelse af roller, sociale/interpersonelle problemer.

Vigtigste forskelle

Aspekt	Stof	Proces
Agent	Eksogent kemisk	Endogen adfærd
Fysiologisk afhængighed	Udtalt (vedbrugssyndrom)	Primært psykologisk
Toksicitet	Direkte organskade	Indirekte (adfærdskonsekvenser)
Diagnostisk status	SUD (alle stoffer)	Spilafhængighed (DSM-5); Gaming Disorder (ICD-11); øvrige: "Andet specificeret"

Komorbiditet

Højt overlap: SUD + spil, SUD + binge eating, osv. Fælles genetisk og miljømæssig disposition.

Behandling

• Stof: MAT (buprenorphin, metadon, naltrexon, acamprosat), afgiftning, KVT, MI, 12-trin, kontingensstyring.
• Proces: KVT (kognitiv restrukturering, urge surfing), motiverende interview, mindfulness, SSRI (komorbid angst/depression), naltrexon (spil, binge eating), økonomisk/relationsrådgivning.

Integreret behandling ved samtidige lidelser giver bedste resultater.