At finde hjælp til stoflafhængighed: Ressourcer og support

Et stofproblem eller afhængighed, uanset om det er kokain, heroin eller receptbelagte piller, kan i sidste ende være livsfarligt. Cannabis-afhængighed er sjældent livsfarlig, men kan have destruktive juridiske, økonomiske og emotionelle konsekvenser. Mennesker med et stofproblem har en intensiv og ukontrollerbar emotionel og fysisk lyst efter stoffer. At få hjælp er det første skridt mod at blive stoffri, og der er mange måder at få hjælp på.

Medicinsk og psykologisk hjælp

Nogle stofproblemer kan kræve medicinsk eller psykologisk opmærksomhed, ifølge NIDA. Konsultér en læge, akutmodtagelse ved fysisk/psykologisk krise, eller en lokal sundhedsklinik. Nogle arbejdsgivere har fortrolige ressourcer til at hjælpe ansatte med stofproblemer. For dem uden forsikring og indkomst kan den lokale afdeling af Social Services eller Family Services kunne knytte en misbruger til ressourcer. De fleste fællesskaber har trobaserede programmer som Youth eller Teen Challenge, og kirker har ofte information om psykologiske ressourcer. Medicinsk og psykologisk hjælp kan variere fra medicin (metadon, clonidin) for at lette giftfribehandling, psykoterapi, psykiatriske evalueringer, og i nogle tilfælde indlæggelses-giftfribehandling og behandling. US Department of Health and Human Services tilbyder en behandlingscenter-locator online. (Se Ressourcer.)

Supportgrupper

Supportgrupper som Anonyme Narkomaner og Anonyme Cannabismisbrugere kan hjælpe dig med at genoptræne fra et stofproblem. Alternativer til 12-trins programmer inkluderer SMART Recovery, eller spørg din kirke eller hospital om andre grupper. Disse grupper er non-profit, gratis, og tilhører ingen specifik religion. Mens ingen supportgruppe bør give medicinsk eller psykologisk rådgivning, kan at tale med andre, der overvinder stofproblemer, bevise sig hjælpsomt.

Medicinske giftfribehandlingsprogrammer

Mennesker, der har misbrugt receptbelagte barbiturater eller benzodiazepiner – som inkluderer sedativa som Xanax, Valium og Klonopin – bør IKKE forsøge at stoppe på egen hånd, ifølge NIDA. Potentielt fatale abstinencens symptomer som anfald kan opstå. Dosisen skal reduceres under medicinsk overvågning for patientens sikkerhed.

Medicinsk assistance er tilgængelig men ikke påkrævet for giftfribehandling fra heroin, opioide smertestillende, kokain, cannabis og receptbelagte stimulanter. Nogle giftfrir sig under medicinsk overvågning og går derefter videre til indpatient- eller udpatientterapi. Andre vælger at giftfribehandle hjemme, men de kan stå i risiko for recidiv på grund af ønske om at slippe abstinencens symptomer som opkastning, angst eller insomnia.