Migræne-neurobiologi: Serotonin, CGRP og den multifaktorielle basis for migræne

Migræne er en kompleks neurovaskulær lidelse, der involverer genetisk dispositions, miljømæssige udløsere og dysregulation af flere neurotransmitter-systemer. Ingen enkelt neurotransmitter "forårsager" migræne; snarere ligger en dynamisk ubalance på tværs af flere systemer til grund for anfallen.

Vigtige neurokemiske spillere

Serotonin (5-HT)

• Niveauer falder under anfald; triptaner (5-HT₁B/₁D-agonister) kontraherer meningeale kar og hæmmer neuropeptid-frigivelse.
• Interiktal serotonerg dysfunktion kan sænke migræne-tersklen.

Calcitonin Gene-Related Peptide (CGRP)

• Potent vaskodilatator frigivet fra trigeminus-nerv-ender; central og perifer sensibilisering.
• Monoklonale antistoffer (erenumab, fremanezumab, galcanezumab) og gepanter (rimegepant, ubrogepant) målretter CGRP eller dets receptor – stor terapeutisk fremskridt.

Dopamin

• Overfølsomhed hypoteseres; dopamin-antagonister (metoklopramid, prochlorperazin) behandler kvalme og afbryder anfald.

Glutamat & GABA

• Kortikal spredende depression (CSD) – bølge af nevral depolarisering, der ligger til grund for aura – drevet af glutamat-eksitotoxicitet og GABAerg svigt.
• Topiramat, valproat modulerer glutamat/GABA.

Andre modulatorer

• PACAP-38: Opkommande mål; co-lokaliseret med CGRP.
• Orexin/hypokretin: Søvn-vågen-regulation; links til migræne-kronificering.
• Œstrogen: Svingninger modulerer trigeminovaskulær følsomhed (menstruel migræne).

Integreret model

Migræne involverer en "hypereksitabel" hjerne med sænket tærskel for CSD og trigeminovaskulær aktivering. Udløsere (stress, søvnforandring, vejr, hormonelle skift) forstyrrer homeostasen hos dispositionede individer, initierer en kaskade af neuropeptid-frigivelse, neurogen inflammation og central sensibilisering.

Klinisk implikation

Effektiv håndtering målretter flere niveauer: undgåelse af udløsere, forebyggende medicin (beta-blokkere, antikonvulsiva, CGRP mAbs, botulinumtoxin), akut terapi (triptaner, gepanter, ditaner, NSAID'er) og adfærdsstrategier (KAT, biofeedback, regelmæssig søvn/måltider).