Laktoseintolerans: Årsager, symptomer, diagnostik og håndtering

Laktoseintoleran er evnen til at fordøje laktose (mælkersukker) på grund af utilstrækkelig lactase-enzym. Det påvirker ~68% af verdensbefolkningen, med stor etnisk variation.

Årsager

• Primær (voksen-debut): Genetisk programmeret lactase-fald efter avæning. Normal hos de fleste pattedyr.
• Sekundær: Tyndtarmsskade (celiaki, Crohns, gastroenteritis, SIBO, kemoterapi). Ofte reversibel.
• Kongenital: Sjælden autosomalt recessiv lidelse (LCT-gen mutationer). Viser sig i spedbarnsalder.
• Udviklingsmæssig: Præmature spedbarn (<34 uger) har lav lactase; forbedres med modning.

Symptomer

Typisk 30 min–2 timer efter mælkeindtag:

• Opblæsning, abdominal distension
• Flatulens
• Diarré (osmotisk)
• Abdominale kramper/smerter
• Kvalme, nogle gange opkastning

Alvorlighed afhænger af laktose-dosis, rest-lactase, tarmpassage, mikrobiom.

Diagnostik

• Hydrogen-åndetest: Guldstandard ikke-invasiv. Stigning >20 ppm H2 efter laktose-belastning.
• Laktose-tolerancetest: Blodglukose stigning <20 mg/dL efter 50g laktose.
• Genetisk test: LCT -13910 C>T polymorfisme (primær type).
• Terapeutisk forsøg: Symptomlindring på laktosefri kost + gentagelse ved provokation.

Håndtering

• Kosttilpasning: Begræns laktose; tolerer op til 12g (1 kop mælk) fordelt over dagen for mange.
• Laktosefrie alternativer: Laktosefri mælk, hårde oste (lav laktose), yoghurt (levende kulturer fordøjer laktose), plante-mælk.
• Lactase-tilskud: Taget med første bid mælkeprodukt. Dosis varierer.
• Calcium/vitamin D: Sikr tilstrækkelighed via berigede fødevarer, konserves fisk med ben, bladgrønne, tilskud hvis nødvendigt.

Forskel fra mælkeallergi

Mælkeallergi er immunmedieret (IgE eller ikke-IgE) mod mælkeproteiner (kasein, whey). Kan forårsage anafylaksi, bynker, opkastning, blod i afføring. Kræver streng undgåelse og allergolog-håndtering.