Kronisk træthedssyndrom (ME/CFS): Historiske navne, nuværende forståelse og diagnostiske kriterier

Myalgisk encefalomyelitis/kronisk træthedssyndrom (ME/CFS) er en udmattende multisystemlidelse, der kennzeichnetes af dyb træthed, post-eksertionel malaise (PEM), ikke-genopfriskende søvn og kognitiv/ortostatisk dysfunktion. Dens nomenklatur afspejler udviklende patofysiologiske hypoteser.

Historiske og alternative navne

1. Myalgisk encefalomyelitis (ME): Opfundet 1956 (Lancet-editorial). Vægtlægger postuleret CNS-inflammation ("encefalomyelitis") og muskelsmerte ("myalgisk"). Foretrukket i UK, Europa, af mange patienter/klinikere. Ofte brugt som ME/CFS.
2. Post-viral træthedssyndrom (PVFS): Fremhæver hyppig infektionsrelateret debut (EBV, enterovirusser, SARS-CoV-2). Ikke alle tilfælde er post-virale.
3. Yuppie-flu (1980'erne): Nedværdigende mediebegreb, der antydede psychogen oprindelse hos velhavende unge professionelle. Stigmatiserende; opgivet.
4. Kronisk trætheds- og immunedysfunktionssyndrom (CFIDS): 1990'ernes US-begreb, der vægtlægger immunedysregulation. Mindre brugt nu.
5. Systemisk anstrengelsesintoleranssyndrom (SEID): Foreslået 2015 (IOM-rapport) for at centrere PEM som kerneegenskab. Ikke bredt adopteret.

Nuværende konsensus

• ME/CFS er den mest vidt accepterede kliniske term (CDC, NIH, WHO ICD-11: 8E49).
• Diagnostiske kriterier (IOM 2015, ICC 2011) kræver: væsentlig aktivitetsreduktion + PEM + ikke-genopfriskende søvn + kognitiv/ortostatisk forringelse.
• Patofysiologi involverer neuroinflammation, autonom dysfunktion, metabolsk forringelse, immunaktivering og muligvis persistente virale antigener.
• Ingen godkendte sygdomsmodificerende behandlinger; håndtering er symptomatisk (pacing, søvnhygiejne, ortostatisk support, smerte/kognitive terapier).

Navnedebatten afspejler videnskabelig usikkerhed; patientinteresser foretrækker ME eller ME/CFS.