Kostkolesterol og hjerte-sundhed: Nuværende evidens og praktiske anbefalinger

Kolesterol & Atherosklerose

LDL-kolesterol (LDL-C) er årsag til atherosklerotisk hjerte-kar-sygdom (ASCVD). Det indtræder i arterial intima, undergår oxidation, udløser inflammation, skumcelle-dannelse → plak.

Kostkolesterol vs. Blodkolesterol

• Kostkolesterol (animale fødevarer) hæver LDL-C modest (~2–5 mg/dL pr. 100 mg kostkolesterol) — men effekten varierer (hyper-respondere ~25 % af populationen).
• Mættet fedt (SFA) og trans fedt har langt større indflydelse på LDL-C ved at nedregulere LDL-receptorer.
• 2015–2020 Kostvejledning fjernede 300 mg/dag grænse; 2020–2025: "så lavt som muligt uden at gå på kompromis med ernæringsmæssig tilstrækkelighed."

Lipoprotein metabolisme kontekst

• Leveren syntetiserer ~80 % af kroppens kolesterol; kost bidrager ~20 %.
• SFA → ↑ LDL-C + ↓ LDL clearance.
• Umættede fedter (MUFA, PUFA) → ↓ LDL-C, ↑ HDL-C.
• Fiber (især løseligt) → binder galsyrer → ↑ LDL-receptor udtryk.

Praktiske anbefalinger

• Fokus på kostmønster, ikke enkelte næringstoffer: Mediterransk, DASH, portfolio kost.
• Erstat SFA (smør, fedt kød, kokos/palmeolie) med umættede fedter (olivenolie, nødder, fedt fisk, avocado).
• Æg: 1/dag OK for de fleste; hyper-respondere begræns til 3–4/uge. Rejer/skaldyr: lavt SFA, højt kolesterol — moderat indtag fint.
• Plante steroler/stanoler (2 g/dag) → ↓ LDL-C 5–10 %.

Omfattende risikoreduktion

Kombiner kost med: statin hvis indikeret (ASCVD risiko ≥7,5 % 10-år), BT-kontrol, rygestop, vægthåndtering, fysisk aktivitet, diabetes-kontrol.