Influenza & antibiotika: Hvorfor de ikke virker & hvad der gør

Antibiotika er ineffektive mod influenza, fordi flu er forårsaget af en virus (influenza A eller B), ikke bakterier. Antibiotika målretter bakterielle strukturer — cellevægge, ribosomer, DNA gyrase — som virusser simpelthen mangler.

Hvorfor antibiotika er skadelige ved virale infektioner

• Dræber gavnligt mikrobiom → dysbiose og C. difficile risiko.
• Driver antibiotikaresistens, en global krise.
• Forårsager bivirkninger: udslag, diarré, allergiske reaktioner.
• Skaber falsk sans for behandling → forsinket passende pleje.

Evidensbaseret flu-håndtering

1. Antivirala (neuraminidase-hæmmere / cap-afhængig endonuclease-hæmmer):
   • Oseltamivir (Tamiflu), zanamivir (Relenza), peramivir (Rapivab), baloxavir (Xofluza).
   • Start inden for 48 timer af symptomer for gavn: reducerer varighed med ~1 dag, sænker komplikationer, mindsker transmission.
   • Indikeret for højt risiko grupper (alder ≥65, <2 år, gravide, kronisk sygdom, immunforsvækkede), alvorlig/progressiv sygdom, eller indlagte patienter.
2. Symptomatisk pleje: Paracetamol/ibuprofen til feber/smerte, væsker, hvile, honning til hoste (>1 år), luftfugtigheder.
3. Isolation: Forbliv hjemme indtil feberfri i 24 timer uden medicin.

Hvornår antibiotika ER nødvendige

Sekundære bakterielle komplikationer: pneumoni (ny/forværret hoste, feber efter forbedring), sinusit (>10 dage), otitis media, forværring af KOL eller bronkiektasi. Diagnose er klinisk, støttet af røntgen thorax eller sputumdyrkning.

Prævention

Årlig vaccination (kvadrivalent; højt-dosis/adjuveret til ≥65) reducerer sværhedsgrad, indlæggelse og død selv ved stamme-mismatch.

Krav ikke antibiotika til flu. Spørg om antivirala hvis højt risiko og tidligt. Vacciner årligt.