Sekundære infektioner efter influensa: Hvorfor de sker og hvordan man forebygger dem

Hvorfor influenza prædisponerer for sekundær infektion

1. Epitel-skade: Virus dræber ciliært respiratorisk epitel → forringet mukociliær clearance.
2. Immun-modulering: Type I IFN-svar undertrykker neutrofil-rekruttering & makrofage-funktion; lymphopeni.
3. Receptor-eksponering: Viral neuraminidase afslører bakterielle hæftnings-receptorer (fx platelet-aktiverende faktor-receptor for S. pneumoniae).
4. Slim-forandringer: Hyper-sekretion + ændret viskositet → bakteriel biofilm-nishe.
5. Forlænget viralt udskillelse: Dage til uger med infektiositet og inflammation.

Almindelige sekundære patogener

• Bakterier: Streptococcus pneumoniae (mest almindelig), Staphylococcus aureus, Haemophilus influenzae, Moraxella catarrhalis.
• Virusser: RSV, coronavirus, parainfluenza (ko-infektion eller sekventiel).
• Svampe: Aspergillus hos immunsvækkede.

Kliniske syndromer

• Bakteriel lungebetændelse (typisk: pludselig feber-genoptagelse efter initial forbedring)
• Sinuitis, otitis media
• Forværring af KOL/astma
• Sepsis, ARDS

Forebyggelse

• Årlig influensa-vaccination – reducerer primær infektion & alvorlighed.
• Pneumokok-vacciner (PCV20 eller PPSV23 per retningslinjer).
• Hånd-hygiejne, maske, ventilation under influensa-sæson.
• Tidlig antiviral behandling (oseltamivir, baloxavir) inden for 48 timer for højt-risiko patienter.
• Rygning-ophør – genopretter slimhinds-immunitet.