Middelalderbønder: Årsager til knogle- og ledskader

Bønder i middelalderen lidte under høje rater af muskuloskelet patologi på grund af en sammenspilning af ernæringsmæssige, faglige, medicinske og miljømæssige faktorer.

Vigtigste bidragsydere

1. Alvorlig ernæringsmangel: Kost domineret af grove korn, bælgfrugter, lejlighedsvis grøntsager; minimal mejeri, kød, fisk. Mangel på calcium, D-vitamin, C-vitamin, protein → rachitis/osteomalaci, dårlig knoglekvalitet, nedsat kollagensyntese (skørbjug), forsinket knogheling.
2. Uafbrudt fysisk arbejde: Daglig tung løftning, repetitive bevægelser (pløjning, treskning, bæring), forkerte arbejdsstillinger fra barndom. → Tidlig osteoartrose (ryg, hofter, knæ), kompressionsknogler, sene-/bånddegeneration.
3. Fravær af medicinsk Versorgung: Ingen ortopædi, analgetika, antibiotika eller kirurgi. Knogler helbredte forkert; septisk artritis ødelagde led; infektioner (osteomyelitis) udviklede sig uhindret.
4. Endemiske infektioner, der påvirker knogler: TB (Potts sygdom, septisk artritis), spedalskhed (neuropatiske led), syphilis (sen skeletalinvolvering), brucellose (spondylitis).
5. Traumer: Landbrugsudlykker, fald, vold (bønderevolter, røveri, udskrivning). Ingen fixation → ikke-forening, misdannelse, posttraumatisk artritis.

Bioarkæologiske beviser

Skelettrester viser: høj prævalens af DJD (ryg, hofte, knæ), Schmarls noder, helbredte knogler med misalignment, porotisk hyperostose/cribra orbitalia (anæmi), periostitis, og specifikke infektiøse forandringer.

Middelalderbøndens muskuloskeletale sundhed afspejler den biologiske pris for det feodale agrarsamfund.