Plantar fasciitis: Symptomer, årsager og diagnostik

Hvad er plantar fasciitis?

Plantar fasciitis er en af de mest almindelige årsager til hælsmerter. Det er en betændelse/overbelastningsskade af plantar fascia – det tykke bindevævsbånd, der løber langs fødens underside fra hælbenet til tæerne og understøtter fødens bånd.

Symptomer

  • Stikende, brændende eller sukkende smerte i hælen
  • Smerterne er typisk værst om morgenen ved de første skridt ("startsmærter")
  • Smerter efter længere hvile eller ved opstilling efter siddearbejde
  • Smerter kan stråle mod tæerne eller op ad fodsiden
  • Ømhed ved palpation af hælbens inderside (medial calcaneal tuberositet)

Årsager og risikofaktorer

  • Overbelastning: for meget løb, hopping, gåture
  • Overvægt (øget belastning på plantar fascia)
  • Dårligt fodsyn (manglende båndstøtte, slidne sko)
  • Fodfejlstillinger: overpronation, højt bånd, fladfød
  • Stive vagter og akillessen
  • Artritis (reumatoid artritis, ankylooserende spondylitis)
  • Ålder (hyppigst 40-60 år)

Diagnostik

Klinisk undersøgelse

  • Anamnese: typiske morgenstivhed og startsmærter
  • Palpation: ømhed ved plantar fascias hælbenfæste
  • Vurdering af fodstilling, gåmønster, båndhøjde
  • Windlass-test: dorsalekstension af stor tå forværrer smerten

Billeddiagnostik

  • Røntgen: Kan vise hælspore (calcaneusspore), men disse er ofte asymtomatiske og ikke årsagen til smerterne. Bruges primært til at udelukke stressbrud, tumorer.
  • Ultralyd/MR: Viser fortyndelse/optyndning af plantar fascia, ødem, eventuel partiel revne. MR er guldstandarden ved tvivl.

Behandling

Konservativ (1. linje – virker hos 90% inden for 6-12 mdr)

  • Relative hvile / aktivitetsmodifikation
  • Iskold (is-massage af hælen 10-15 min, 3-4 gange dagligt)
  • Strækøvelser: vagter, akillessen, plantar fascia (specielt morgenstrækning før opstilling)
  • Nattesplint (holder anklen i 90° dorsalfleksion over natten)
  • Indlæg/ortoser med båndstøtte og hælhule
  • NSAID (ibuprofen, naproxen) til kortvarig smerte/betændelseslindring
  • Fysioterapi: manuel terapi, tape, ekscentriske øvelser

Avancerede behandlinger (ved udfald af konservativ)

  • Kortikosteroid-injektion (kortvarig effekt, risiko for fettvævstabu og fasciarevne)
  • Stokvælterapi (ESWT) – se separat artikel
  • PRP (platerig plasma) – emerging evidence
  • Operation (fasciotomi) – sjældent nødvendigt (<5%)

Forebyggelse

  • Gradvis opbygning af træningsvolumen
  • Gode løbesko med båndstøtte, skiftes regelmæssigt
  • Vægtkontrol
  • Daglige strækøvelser for vagter og fodmuskulatur
  • Undgå at gå bærfod på hårde overflader

Knogler, led og muskler