Frakturklassifikation: Mekanisme, mønster, placering, kompleksitet & risiko

Frakturer klassificeres over flere dimensioner for at guide behandling og prognose.

I. Skademekanisme

• Lukket: Huden intakt.
• Åben (kompliceret): Knoglen kommunikerer med ydre – Gustilo-Anderson graduering (I–III). Højere infektionsrisiko.

II. Frakturmønster (Geometri)

• Tvær: Vinkelret på den lange akse.
• Skrå: Vinklet.
• Spiral: Torsionskraft; skrueformet linje.
• Komminueret: ≥3 fragmenter.
• Segmentær: To frakturlinjer → separat segment.
• Avulsion: Ledbånd/tende trækker fragment.
• Impakteret: Fragmenter presset ind i hinanden.

III. Placering

• Diafyseal: Skæft.
• Metafyseal: Udbredt ende (metafyse).
• Epifyseal: Ende (ledoverflade) – Salter-Harris I–V hos børn.
• Intraartikulær: Går ind i led → risiko for posttraumatisk artrose.

IV. Associérede skader

• Isoleret: Enkelt knogleskade.
• Kompleks: + ledbrud, ledbåndsskade, nevrovaskulær skade, kompartmentsyndrom.

V. Komplikationsrisiko

• Lav risiko: Udforskydningsfri, lukket, ekstraartikulær, god bløddæksel.
• Høj risiko: Åben, komminueret, intraartikulær, vaskulær skade, kompartmentsyndrom, lårhals, tibiale plateau, skaphoid, femurhoved.

Andre systemer

• AO/OTA alfanumerisk (knogel, segment, type, gruppe, undergruppe).
• Neer (proximal humerus), Garden (lårhals), Schatzker (tibiale plateau).

Klassifikation driver: operativ vs. ikke-operativ, fixationsmetode, belastningsprotokol, opfølgningsintensitet.