Impakteret fraktur: Mekanisme, diagnostik og behandlingsprincipper

En impakteret fraktur opstår, når aksial belastning driver frakturfragmenter ind i hinanden, skabende synlig stabilitet, men med en betydelig risiko for misdannelse, hvis ikke korrekt vurderet og håndteret.

Mekanisme og almindelige lokalisationer

• Mekanisme: Højenergi aksial kompression (fald på udstrakt hånd, bilkollision, hop fra højde).
• Typiske lokalisationer:
  • Proximal humerus (kirurgisk hals) – ældre, osteoporotisk ben.
  • Distal radius (Colles'/Smith) – ofte med dorsal/volar angulation.
  • Femoral hals (valgus impakteret) – Garden I/II; høj risiko for avaskulær nekrose (AVN) hvis disloceret.
  • Tibialt plateau (Schatzker I–II) – lateral depression.
  • Rygsøjle-kompressionsfrakturer (thorakolumbal).

Diagnostik

• Røntgen (AP, lateral, oblique): Kortikal forstyrrelse, trabekulær impaktion, "bukling"-udseende.
• CT: Frakturmønster, ledindvolvering, komminution (kirurgisk planlægning).
• MRI: Skjulte femoral hals, skaphoid, rygsøjle-ødem.

Behandling efter lokalisation og stabilitet

Fraktur	Stabil (Ikke-disloceret/Impakteret)	Utilstabil / Disloceret
Proximal Humerus	Mitelle 2–3 uger; tidlige pendeløvelser	ORIF (plade), hemiprothese, omvendt skulderprothese
Femoral hals (Garden I/II)	Kanulerede skruer (perkutant)	Arthroplastik (hemi/THA)
Distal Radius	Gips 6 uger (hvis acceptabel justering)	ORIF (volar plade), ekstern fixation
Tibialt Plateau	Ingen belastning 6–8 uger; hinged brace	ORIF ± ben-transplantat/erstatter
Rygsøjle-kompression	Corsett, analgetika, tidlig mobilisering	Kyphoplastik/vertebroplastik (hvis smertefuld)

Nøgleprincipper

• Impakteret ≠ stabil; vurder dislokation, angulation, led-trin.
• Neurovaskulær undersøgelse obligatorisk (især femoral hals, supracondylær).
• Osteoporose-opklaring (DEXA, laboratorie) ved lavenergi frakturer >50 år.
• Tidlig mobilisering forhindrer nedbrydning, DVT, lungebetændelse.