Longitudinel fraktur: Benbrud langs den lange akse — Mekanisme, klassifikation og behandling

En longitudinel fraktur løber parallel med en bens lange akse og splitter den i længderetningen. Den påvirker typisk lange ben (lårben, skinkben, overarmsben, fibula).

Skademekanisme

• Direkte aksial belastning: Fald på et udstrakt lem (f.eks. fald fra højde på fødder), overfører kraft langs benets mekaniske akse.
• Drejning / Torsionskraft: Rotatorisk stress der overstiger benets skærfestyrke (f.eks. skiskade, fodbold-kollision).
• Bøjning-moment: Kombineret kompression (konkav side) og trakktion (konveks side) langs cortex.

Klassifikation

• Forskydning: Ikke-forskydet (hårfin) vs. forskydet (vinkling, translation, forkrortelse).
• Fragmentering: Simpel (to fragmenter) vs. komminueret (≥3 fragmenter).
• Åben vs. Lukket: Åben (kompliceret) = ben kommunikerer med huden; højere infektionsrisiko (Gustilo-Anderson klassifikation).
• Lokalisation: Diafysær, metafysær, eller involverer epifyse (intra-artikulær).

Behandling

• Ikke-operativt: Lang-ben-gips / funktionel orthese for stabile, ikke-forskydede frakturer (især tibia). Tæt overvågning for forskydning.
• Operativt (Mest forskydede/ustabile):
  • Intramedullært nagling (IM Nagl): Gulstandard for femur- og tibia-skaft-frakturer. Last-delende, biologisk bevaring, tidlig belastning.
  • Plade-fixation (ORIF): Til metafysære, intra-artikulære eller periprothetiske frakturer; tillader anatomisk reduktion.
  • Ekstern fixation: Midlertidig (damage control ortopædi) eller definitivt for alvorlige åben frakturer med blødvevs-kompromis.

Heling & Komplikationer

• Typisk forening: 3–6 måneder (femur/tibia).
• Komplikationer: Malunion (vinkel-/rotations-deformitet), nonunion (atrofisk vs. hypertrofisk), infektion (især åbne), kompartmentsyndrom (akut — akut), fedtemboli-syndrom, post-traumatisk artrose (hvis intra-artikulær).

Tidlig anatomisk reduktion, stabil fixation og bevaring af blødvævs-biologi optimerer resultater.