Tibiale plateau-frakturer: Klassifikation, håndtering og rehabilitering

En tibial plateau-fraktur involverer den artikulære overflade af den proksimale tibia. Høj-energi-mekanismer (motorkøretøjsulykker, fald fra højde) dominerer hos yngre patienter, mens lav-energi jordniveau-fald er tilstrækkeligt hos osteoporotiske ældre. Schatzker-klassifikationen (Typer I–VI) forbliver hjørnesten for at vejlede behandlingsbeslutninger.

Schatzker-klassifikation: Mønster dikterer tilgang

Type	Mønster	Mekanisme	Typisk behandling
I	Lateral split	Valgus + aksial belastning	ORIF hvis forskyndt >2 mm
II	Lateral split-depression	Valgus + aksial belastning	ORIF + ben-transplantat/void-fylder
III	Lateral ren depression	Aksial belastning	ORIF + løftning/transplantat
IV	Medial plateau	Varus + aksial belastning	ORIF (ofte dobbelt plader)
V	Bikondylær	Høj-energi aksial	ORIF dobbelt plader ± ekstern fixator
VI	Metafysær-diafyær dissociation	Høj-energi kompleks	Ekstern fixator → fasetteret ORIF

Klinisk præsentation

• Alvorlig knæ-smerte, opsvulstning, hemarthrose
• Uevne til at bære vægt
• Deformitet (varus/valgus)
• Neurovaskulær undersøgelse kritisk (popliteal artære, peroneus-nerv)
• Kompartiment-syndrom risiko – overvåg tryk iværksomt

Billeddiagnostik: Fra røntgen til 3D-planlægning

• AP/lateral/skrå røntgen: Initial Schatzker-typning.
• CT med 3D-rekonstruktion: Essentielt til at vurdere artikulær depression, fragment-morfologi og kirurgisk planlægning.
• MRI: Vurderer meniskal/ligamentær skade og skjulte frakturer.

Behandlings-principper

Ikke-operativ håndtering

Reserveret til ikke-forskydede (<2 mm), stabile frakturer hos lav-krav-patienter. Ikke-vægtbærende i 6–12 uger i en orthese eller knæ-immobilisator med serielle røntgen.

Operativ: Åben reduktion internt fixation (ORIF)

• Anatomisk reduktion af den artikulære overflade (step-off <2 mm).
• Subchondral support med autograft, allograft eller calciumfosfat-erstatning.
• Låse-plader (lateral ± medial); perkutane skruer til simple splits.
• Arthroskopisk assistans forbedrer reduktions-nøjagtighed.

Ekstern fixation

Brugt midlertidigt til åbne frakturer eller blødvævs-kompromis, eller definitivt til Type VI og alvorlig komminution.

Rehabilitering: En forlænget rejse

• 0–6 uger: NWB, CPM 0–90°, quad-sets, rette ben-løft.
• 6–12 uger: Progressiv vægtbæring til fuld, forstærkning.
• 3–6 måneder: Sport-specifikke drills.
• Fuldt genopretning 6–12 måneder; post-traumatisk artritis-risiko 20–50 %.

Kliniske perler

• CT er obligatorisk til kirurgisk planlægning.
• Blødvæv dikterer timing (vent på "rynke-tegn").
• Lateral meniskus er ofte fanget – adressér arthroskopisk.
• Posterior cortex-fraktur → overvej posterior tilgang.