Brudbehandling: Hvad din læge vil gøre

Klinisk brudhåndteringsproces

Fra diagnostik til tilbagevendelse til funktion – den ortopediske algoritme.

1. Vurdering og diagnostik

• Anamnese: mekanisme, smerte, funktion.
• Undersøgelse: deformitet, svulst, neurovaskulær status, kompartimenter.
• Billeddiagnostik: Røntgen (AP/lateral/oblique) → CT for intra-artikulære/komplekse → MRI for skjulte/stressbrud.

2. Reduktion (hvis forskydet)

• Lukket reduktion: sedasjon/analgesi + manuel realignment.
• Åben reduktion (ORIF): kirurgisk eksponering + fixation.
• Mål: anatomisk alignment, ledkongruens, rotationskorrektion.

3. Immobilisering

Metode	Indikationer
Gips (fiberglas/gips)	Stabile, reducerede brud
Funktionel ortese	Tibia-skaft, humerus-skaft
Ekstern fixation	Åbne brud, alvorlig blødskade, damage control
Intern fixation (plader, skruer, nagle)	Ustabile, intra-artikulære, tidlig mobilisering nødvendig

4. Overvågning

• Ugentlige røntgen tidligt → to ugers → månedlige.
• Vurder kalusdannelse, alignment vedligeholdelse, implantatintegritet.

5. Smertekontrol

• Multimodal: paracetamol + NSAID ± kort kursus opioid (3–5 dage).
• Regionale blokader (femoral, fascia-iliaca) for lår/høfte.

6. Rehabilitering

• Fase 1: Beskyt, ødemkontrol, isometrisk.
• Fase 2: ROM, progressiv belastning.
• Fase 3: Styrke, proprioception, funktionelle opgaver.
• Fase 4: Tilbagevendelse til sport/arbejde.

7. Kirurgiske indikationer

• Åbent brud (Gustilo I–III).
• Ustabil / ireducerbart.
• Intra-artikulær trin >2 mm.
• Flere brud / polytrauma.
• Patologisk / truende brud.

Fælles beslutningstagning sikrer, at behandling stemmer overens med patientmål, komorbiditeter og social kontekst.