Psykologisk indflydelse af koronar hjerte-kar-sygdom: En oversigt

Ifølge en artikel fra januar 2002 i Annual Review of Psychology, findes der uenighed nogle i det medicinske fællesskab og nogle i det psykologiske og adfærdsmæssige fællesskab om, om der er nogen sammenhæng i det hele taget mellem sygdom og psykologiske faktorer. Annual Review of Psychology artiklen citerer en editorial fra 1985 fra New England Journal of Medicine for at vise et synspunkt: "Kort sagt, litteraturen indeholder få videnskabeligt grundlag studier af relationen, hvis der er en, mellem mental tilstand og sygdom..." Forfatterne af Psychology Review artiklen er uenige og påstår, at forskning i adfærdsvidenskaber og medicin antyder en direkte rolle for psykologiske og sociale faktorer i organisk koronar hjerte-kar-sygdom (KHKS). Fem mulige variabler identificeret som risikofaktorer inkluderer depression, stress, fjendtlighed, social support og socioøkonomisk status.

Depression

Ifølge forskning præsenteret ved American College of Neuropsychopharmacology (ACNP) årlige møde, kan depression næsten tredoble risikoen for død efter et hjerteinfarkt. Forskere fulgte 360 post-hjerteinfarkt-patienter i over seks år og bestemte, at de, der forblev depressive i mere end seks måneder, var mere end dobbelt så sandsynlige at dø. Screening af hjerte-patienter og behandling af depression, når den findes, anbefales.

Stress

Mens den generelle befolkning er blevet mere opmærksom på livsstils-risikofaktorer såsom stress i relation til KHKS, viser forskning, at mens stress er uudgængelig, er det individets respons på stress, der varierer. En ny Type D personlighed er identificeret. Type D personlighed står for "distressed," eller tenden til at opleve bekymring, iritation og pessimisme samt en tendens til at føle sig usikker omkring andre mennesker. Personlighedsstudiet viste en fem til otte-gange forøget risiko for hjerteinfarkt for Type D personligheder.

Fjendtlighed

Stereotypen af den sinte, aggressive individ, der rames af et hjerteinfarkt midt i en tirade, er et almindeligt tema i popkulturen. Dette er ikke helt uden fundament, ifølge ovennævnte forskning. Fjendtlighed er kun en faktor i Type D personligheden, dog, og er muligvis relateret til deres tendens til at blæse enhver negativ begivenhed op af proportion.

Social support

Ifølge Mayo Clinic har at have et socialt support-netværk mange sundhedsmæssige fordele. Sociale support-netværker er simpelthen dine venner og familie; mennesker, der bryder sig om dig og giver en sikker følelse af tilhørsforhold. Den Type D personlighed nævnt ovenfor har svært ved at udvikle et socialt support-netværk på grund af hendes tendens til iritation og usikkerhed omkring andre mennesker.

Socioøkonomisk status

Ifølge en Duke University studie var lavindkomst KHKS-individer mere end dobbelt så sandsynlige at dø som dem med højere indkomster. En del af denne forskel antages at skyldes lavindkomst-patienters evne til at betale for deres medicin. Fattigdom kan også bidrage til depression og social isolation.