Peritonitis: Årsager, kliniske træk, diagnostik og behandling

Peritonitis er inflammation af peritoneum (serøst membran, der udkleder abdominalhulen og dækker viscerer). Det er en kirurgisk akuttilstand når forårsaget af perforation.

Klassifikation

• Primær (spontan bakteriel peritonitis - SBP): Ingen visceral kilde; typisk i cirrhose-ascites (E. coli, Klebsiella, Strep pneumoniae).
• Sekundær: GI-perforation (blindtarmsbetændelse, divertikulitis, ulcus ventriculi, traume, anastomose-lækage).
• Tertiær: Vedvarende/recidiverende efter adequate behandling af sekundær.
• Kemisk: Galle, pankreatiske enzymer, mavesyre, kontrast.

Kliniske træk

• Alvorlig abdominalsmerte (diffus, værre ved bevægelse).
• Værn, rigiditet, rebønd-ømhed (peritoneale tegn).
• Feber, takykardi, hypotension (sepsis).
• Fraværende tarmlyde (paralytisk ileus).
• SBP: kan være subtilt (ændret bevidsthedstilstand, forværret nyrefunktion).

Diagnostik

• Klinisk undersøgelse + lab (leukocytter, lactat, leverprøver, amylase/lipase).
• Paracentese (SBP): PMN >250 celler/mm³ diagnostisk.
• Billeddiagnostik: CT abdomen/becken (fri luft, væske, kilde).

Behandling

• Sekundær: Akut laparotomi/laparoskopi (kildekontrol) + bredspektret IV-antibiotika.
• SBP: IV-antibiotika (cefotaxim/ceftriaxon) + albumin (1,5 g/kg dag 1, 1 g/kg dag 3).
• Supportiv: væske, vasopressorer, nutrition, organkompetence.

Tidlig kildekontrol og antibiotika reducerer mortalitet.