Celiaki-komplikationer: Fra akutte symptomer til langsigtede risici

Ubehandlet eller dårligt kontrolleret celiaki driver systemiske komplikationer gennem kronisk inflammation, malabsorption og autoimmunitet. Tidlig diagnostik og streng overholdelse af en glutenfri kost (GFK) forhindrer de fleste konsekvenser.

Kortvarige / Aktive sygdomsmanifestationer

• GI: Diarré, steatoré, blæst, mavenødninger, kvalme.
• Malabsorptionssekveler: Jernmangelanæmi, folat/B12-mangel, vitamin D/K-mangel (osteopeni), zink/kobber-mangel.
• Dermatitis herpetiformis (patognomonisk IgA-aflejring i dermal papiller).
• Træthed, aftener, forhøjede transaminaser (celiaki-hepatit).
• Funktionel hyposplenisme → risiko for infektion med inkapslede bakterier (pneumokok-vaccine anbefalet).

Langsigtede komplikationer (vedvarende gluteneksponering)

• Skelet: Osteoporose (2× brudrisiko), osteomalaci.
• Tænder: Emalyehypoplasi, forsinket gennembrud, gentagne karies.
• Reproduktiv: Ufrugtbarhed, gentagne abortus, IUGR, præmatur fødsel (forbedres ved GFK).
• Neurologisk: Gluten-ataksi, perifer neuropati, migraine, kognitiv "hjerne-tåge".
• Malignitet: Enteropati-associeret T-celle lymfom (EATL) — 50–100× risiko; tyndtarmsadenocarcinom; reduceret men ikke elimineret ved streng GFK.
• Autoimmune komorbiditeter: Type 1-diabetes, autoimmun thyroideitis, Sjögren's, RA, Addisons, mikroskopisk kolit — fælles HLA-DQ2/DQ8.
• Kardiovaskulær: Accelereret atherosklerose (kronisk inflammation); forøget risiko for ischemisk hjertesygdom, apopleksi.
• Hepatisk: NAFLD/NASH-progression; primær biliær cholangitis-association.

Overvågning på glutenfri kost

• Årligt: tTG-IgA, B-hemoglobin, jernstatus, B12, folat, 25(OH)D, TSH, leverprøver.
• DEXA ved diagnostik; gentag efter Z-score.
• Pneumokok (PCV20/PPSV23), Hib, MenACWY hvis hyposplenisk.
• Kostvejleder-gennemgang for GFK-tilstrækkelighed (fibre, B-vitaminer, fuldkorn).

Refraktær celiaki (RCD)

Vedvarende villøsatrophi + symptomer trods 12+ måneders streng GFK. Type I (normal IEL-fenotype) → steroider/budesonid. Type II (abberante IEL'er) → høj lymfomrisiko; cladribin, autolog HSCT overvejes.

Streng, livslang GFK forbliver den eneste sygdomsmodificerende behandling. Tidlig diagnostik og overholdelse forhindrer de fleste komplikationer.