De fem kardinaltegn på betændelse: En oversigt

De fem klassiske tegn på betændelse

Betændelse er kroppens naturbeskyttelse mod skade eller infektion. I medicinen beskrives betændelsen traditionelt ved hjælp af fem kardinaltegn, der alle stammer fra latinske betegnelser. Disse tegn hjælper læger med at diagnosticere og vurdere alvorligheden af en betændelsesreaktion.

1. Rubor (Rødme)

Rødme opstår, da blodkarrene udvider sig (vasodilatation) for at øge blodgennemstrømningen til det pågældende område. Det gør huden synligt rød og varm.

2. Tumor (Hævelse)

Hævelse skyldes øget gennemsigtighed i blodkarrene, hvilket tillader væske og immunceller at udtræde i vævet. Denne eksudat samler sig og gør området opsvullet.

3. Calor (Varme)

Den forøgede blodstrøm og de metaboliske processer i de aktiverede immunceller producerer varme, hvilket gør det betændte område varmere end omgivende væv.

4. Dolor (Smerte)

Smerte fremkaldes af tryk fra hævelsen på nervender samt af kemiske mediatorer (f.eks. prostaglandiner og bradykinin), der stimulerer smertereceptorer.

5. Functio laesa (Tab af funktion)

Det femte tegn er nedsat eller tabt funktion i det berørte område. Det kan skyldes smerte, hævelse eller cellulære skader, der forhindrer normal brug af led, muskler eller organer.

Disse fem tegn – rubor, tumor, calor, dolor og functio laesa – udgør grundlaget for klinisk vurdering af betændelse, fra mindre skader til alvorlige systemiske tilstande.