Antigenisk drift vs. antigenisk shift: Hvordan influensa udvikler sig

Både antigenisk drift og shift ændrer influensas overfladeproteiner (hemagglutinin/neuraminidase), men de forsker fundamentalt i mekanisme, omfang og pandemipotentiale.

Antigenisk drift

  • Mekanisme: Punktmutationer i HA/NA-gener under replikation (RNA-polymerase mangler proofreading).
  • Tempo: Gradvist, løbende (1–2 amino-syre ændringer/år i HA1).
  • Effekt: Mindre epitop-ændringer → delvis immunundslipning.
  • Epidemiologi: Sæsonudsbrud; vaccin opdateres årligt.
  • Krydsbeskyttelse: Tidligere immunitet/vaccination reducerer alvorlighed.

Antigenisk shift

  • Mekanisme: Reassortment af segmenteret genom (8 segmenter) mellem menneske- og dyrestammer (fugl/gris) i en medinficeret vært.
  • Tempo: Sjælden, upåudsigelig (pandemier: 1918, 1957, 1968, 2009).
  • Effekt: Ny HA/NA-undertype → ingen populationsimmunitet.
  • Epidemiologi: Pandemier; høje angrebsrater, alle aldersgrupper modtagelige.
  • Vaccin: Kræver ny stammeudvikling (6+ måneder).

Sammenligning

EgenskabDriftShift
Genetisk ændringPunktmutationerSegment reassortment
OmfangMindreStørre
FrekvensLøbendeSjælden (årtiers mellemrum)
ImmunitetseffektDelvis undslipningIngen krydsbeskyttelse
UdsbrudstypeSæson-epidemiPandemi

Overvågning

WHO GISRS overvåger drift (vaccinstammeudvælgelse) og shift (pandemialarm). En One Health-tilgang sporer dyre-reservoarer.

Forstyrrelser i immunsystemet