Hvad er den primære mekanisme for antistofvirkning?

Neutralisering :Dette er den primære mekanisme for antistofvirkning. Antistoffer kan binde til og neutralisere patogener såsom bakterier eller vira, hvilket forhindrer dem i at inficere værtsceller. Neutralisering kan ske ved at blokere patogenets binding til værtsceller, hæmme dets indtræden i værtsceller eller forstyrre dets funktion.

Opsonisering :Antistoffer kan også fungere som opsoniner, der fremmer fagocytose (indtagelse) af patogener af immunceller såsom makrofager og neutrofiler. Antistoffer binder sig til antigener på patogenets overflade, hvilket gør dem mere genkendelige og nemmere for fagocytter at opsluge.

Suppler aktivering :Antistoffer kan aktivere komplementsystemet, en kaskade af proteiner, der fører til ødelæggelse af patogener. Når antistoffer binder til antigener på patogenets overflade, kan de udløse den klassiske komplementvej. Denne vej involverer sekventiel aktivering af flere komplementproteiner, hvilket resulterer i dannelsen af ​​et membranangrebskompleks, der punkterer patogenets cellemembran og forårsager cellelyse.

Antistofafhængig cellemedieret cytotoksicitet (ADCC) :Antistoffer kan også mediere ADCC, en proces, hvor immunceller såsom naturlige dræberceller (NK) eller makrofager dræber målceller belagt med antistoffer. Når antistoffer binder til antigener på målcellens overflade, kan de rekruttere NK-celler eller makrofager og aktivere dem til at frigive cytotoksiske molekyler, der ødelægger målcellen.

Ud over disse hovedmekanismer er antistoffer også involveret i andre immunfunktioner såsom antistofafhængig fagocytose (ADP) og antistofmedieret inflammation. Antistoffer er væsentlige komponenter i det humorale immunrespons og spiller en afgørende rolle i at beskytte værten mod infektioner.