Pap-smear-procedure: Hvad du kan forvente, hvad den tester, og almindelige misforståelser

En Pap-smear (Pap-test) er en screening-procedure til at detektere præcancerøse og cancerøse livmoderhalssceller. Den indebærer ikke "rengøring" af livmoderhalsen eller skeden.

Procedurtrinnene

1. Positionering: Lithotomi (fødder i støtter); speculum indsat for at visualisere livmoderhalsen.
2. Prøvetagning: En spatel/børste/borst-device samler celler fra transformationszonen (ektocervix + endocervikal kanal).
3. Bevarelse: Celler skylles i væskevial (væskebaseret cytologi – ThinPrep®, SurePath®) eller striges på glas (konventionel).
4. Labanalyse: Cytoteknolog/patoolog undersøger for abnormaliteter (ASC-US, LSIL, HSIL, AGC, SCC).
5. Co-testing: HPV-DNA-test ofte kørt samtidigt (alder ≥30 eller reflex ved ASC-US).

Hvad det IKKE gør

• ❌ "Renser" livmoderhalsen.
• ❌ Tester for kønssygdomme (chlamydia, gonoré, HIV, herpes, syfilis) – separate svaber nødvendige.
• ❌ Diagnosticerer æggestok/livmoderkræft (endometriale celler ses tilfældigt, men ikke screenes for).
• ❌ Vurderer frugtbarhed eller hormonal status.

Retningslinjer (USPSTF / ACOG)

• Alder 21–29: Pap alene hvert 3. år.
• Alder 30–65: Pap + HPV co-testing hvert 5. år (foretrukket) eller Pap alene hvert 3. år.
• Alder >65: Stop hvis tilstrækkelig tidligere screening (3 på hinanden følgende negative Pap eller 2 negative co-tests på 10 år).
• Efter hysterektomi (livmoderhals fjernet, ingen CIN2+ historie): Ingen screening nødvendig.

Forberedelse

• Undgå samleje, douching, vaginale medikamenter/spermicider 48t før.
• Planlæg ikke under stærk menstruation.
• Tøm blæren før for komfort.

Opfølgning ved abnorme resultater

Abnorme resultater ≠ kræft. De fleste er midlertidige HPV-effekter. Opfølgning (kolposkopi, biopsi, gentagen test) styres af risikobaserede algoritmer (ASCCP). Regelmæssig screening forhindrer livmoderhalskræft.