Herpes Simplex Virus Type 2 (HSV-2): Biologi, latens og håndtering

Herpes Simplex Virus Type 2 (HSV-2) er et dobbelt-strenget DNA-virus i Herpesviridae familien, underfamilie Alphaherpesvirinae. Det er den primære årsag til genital herpes.

Vigtige biologiske egenskaber

• Latens: Efter primærinfektion etablerer HSV-2 livslang dormant infektion i sakrale dorsale rod-ganlian (S2–S4).
• Reaktivering: Periodisk viral reaktivering rejser anterogradt ned langs sansende nerver til huden/slimhinden, forårsager recidiverende læser eller asymptomatisk udskudning.
• Transmission: Primært seksuelt kontakt (genital-genital, oral-genital). Vertikal transmission (mor-til-spedbarn under fødsel) forårsager neonatal herpes – en medicinsk nødsituation.
• Klinisk præsentation: Smertefulde grupperede blærer/ulcera på genitalier, perianalt område, lår. Mange infektioner er asymptomatiske eller subkliniske.

Håndtering

• Episodisk terapi: Orale antivirale (aciclovir, valaciclovir, famciclovir) ved prodrome/debut forkorter udbrud.
• Daglig suppressiv terapi: Reducerer recidiv-frekvens med 70–80% og reducerer transmissions-risiko til partnere med ~50%.
• Rådgivning: Partnermeddelelse, kondom-brug (reducerer men eliminerer ikke risiko), undgåelse under udbrud.

Kritisk begrænsning

Antivirale undertrykker replikation, men eradikere ikke latent virus fra ganlian. Forskning i kurative strategier (gen-redigering, terapeutiske vacciner) er i gang.