Hepatitis typer A–E: Transmission, forebyggelse og vigtige forskelle

Fem forskellige hepatitis-virusser forårsager lever-inflammation. De skelner sig i transmission, kronisitet og forebyggelse.

Hepatitis A (HAV)

• Fekal-oral (forurenet mad/vand, person-til-person).
• Kun akut; ingen kronisk infektion. Selvbegrænsende.
• Vaccine tilgængelig (2-doser).

Hepatitis B (HBV)

• Blod, seksuel, perinatal.
• Blive kronisk (90% ved perinatal, 5% ved voksen) → cirrhose, HCC.
• Vaccine (3-doser, fødsel-dosis kritisk).

Hepatitis C (HCV)

• Blodbåret (PWID, usikker medicinsk, transfusioner før-1992).
• 75–85% kronisk. Kurabel med DAA'er (direkte virkende antivirale) 8–12 uger, >95% SVR.
• Ingen vaccine.

Hepatitis D (HDV)

• Defekt virus; kræver HBsAg for at replikere. Ko-infektion eller super-infektion.
• Forværrer HBV-forløb. Pegyleret interferon ± bulevirtide (ny).
• Forebygges af HBV-vaccine.

Hepatitis E (HEV)

• Fekal-oral (vandbåret, zoonotisk — flæsk, vildt).
• Normalt akut; kronisk ved immunundertrykte. Høy dødelighed i graviditet (20–30%).
• Vaccine (Kina kun).

Opsummeringstabel

Virus	Rute	Kronisk?	Vaccine	Behandling
HAV	Fekal-oral	Nej	Ja	Understøttende
HBV	Blod/seksuel/perinatal	Ja	Ja	Antivirale (supprimerer)
HCV	Blod	Ja	Nej	DAA'er (kur)
HDV	Blod (kræver HBV)	Ja	HBV-vaccine	Interferon/bulevirtide
HEV	Fekal-oral/zoonotisk	Sjældent	Begrænset	Ribavirin (kronisk)