Hepatitis B Behandlingsmuligheder: Forstå Dine Valg

Om hepatitis B

Virusbetingt leverinflammation. Akut hepatitis B kræver ingen behandling. Kronisk hepatitis B kræver behandling for at bremse/stoppe leverskade. CDC: 800.000–1,4 mio. i USA lever med kronisk HBV, ca. 3.000 dør årligt. Behandling: antiviral medicin, interferon, eller levertransplantation.

Interferon-behandling

Booster immunforsvaret til at bekæmpe infektion. Foreskrives ved forhøjet ALT (alanin aminotransferase) – lever frigiver ALT ved celdød, så forhøjet ALT betyder, immunsystemet angriber inficerede celler.
Konventionel (interferon alfa-2b) godkendt til voksne og børn. Pegyleret interferon (ugentlig depot) godkendt til voksne. Mest effektivt ved forhøjet ALT og lav viralload. Pegyleret interferon især effektivt i immunboost.

Antiviral behandling

FDA godkender fire antivirala, men kun lamivudin til både børn og voksne. De øvrige: adefovir, entecavir, telbivudin. De forhindrer virusreplikation → lavere viralload → mindre leverskade.
Lamivudin: Daglig pille/løsning, sikker, få bivirkninger, virker så længe taget. Ved ophør: ALT stiger igen. Efter 4 år: 60 % udvikler resistens.
Adefovir: Ofte skiftet til ved lamivudin-resistens. Samme virkning, ingen resistensproblemer.
Entecavir: Længerevarende effekt, selv ved ophør. Resistens kan opstå, typisk hvis lamivudin-resistens allerede findes.
Telbivudin (2006): Større evne til at sænke ALT og viralload. Ingen kendte alvorlige bivirkninger/resistens.
Tenofovir (2008): Tidligere til HIV. Daglig 300 mg tabel.
Nyere lovende midler i kliniske forsøg: emtricitabin, clevudin.

Levertransplantation

Eneste håb ved endstadium leversygdom. Recidivrate 80 %, 1-års overlevelse 50 %. Men ved behandling med hepatitis B immun globulin (HBIG) eller antiviral (lamivudin): recidiv falder til 30 % og overlevelse stiger.