Hepatitis Vaccinforskning på Skimpanser: Etik og Fremskridt

Historie

Siden 1970'erne har skimpanser været primære forsøgssubjekter i hepatitisforskning. Deres genetiske lighed med mennesker gør dem værdifulde til udvikling af nye vacciner og lægemidder. Men etiske spørgsmål om behandlingen af dette intelligente, truede dyr har været stillet. I nyere tid har nye begrænsninger reduceret omfanget af fangst og brug som forsøgsdyr.

1974: Vilab i Liberia

Amerikanske forskere etablerede Vilab ved Liberian Institute for Biomedical Research i Robertsfield, Liberia. Mål: Brug skimpanser til at udvikle vacciner og immunterapi til hepatitis B og C. Placering i Liberia undgik import til USA.

Resultater

Flere gennembrud fra Vilab: Udvikling af hepatitis B-vacciner i brug verden over. Blodsterilisationsprocedurer der stoppede spredning af HBV, HCV og HIV via blodprodukter. Men: Forsøg på hepatitis C-vaccin lykkedes ikke.

Fordele ved skimpanser

95 % genetisk lighed med mennesker (tættere end gorillaer – Roger Highfield, Daily Telegraph 2002). De responderer ofte lignende på vacciner/behandling. De lider mindre af hepatitis end mennesker; kan bære HBV uden samme leverskade/symptomer.

Etiske overvejelser

Pga. intelligens og tæt slægtningsskab til mennesker spørger mange efter etikken i at holde dem fangne som forsøgsdyr, hvor de mister frihed og kan udsættes for smertefulde/livstruende procedurer. Skimpanser er til aktivt liv (op til 8 miles/dag i vildten). Argumenter mod burer har vundet terrain. Desuden: Skimpanser er truet art – vilde bestande bør ikke udtyndes til forskning.

Skiftende standarder

Over 1.000 skimpanser forbliver i 9 US-laboratorier (Humane Society). Restriktioner er indført: USA forbød import af vilde skimpanser i 1977. I 2007 stoppede NIH statsfinansierede projekter fra at avle skimpanser i fangenskab – permanent avlsstop (moratorium fra 1995).