Forståelse af antisocial personlighedsforstyrrelse: Tegn og symptomer

Hvad er antisocial personlighedsforstyrrelse?

Hvis du har set karakterer som Hannibal Lecter (Lammekødets tavsehed), "Jigsaw" John Kramer (Saw) eller Patrick Bateman (American Psycho), har du fået et blik ind i en person med antisocial personlighedsforstyrrelse (ASPD).

Ofte mærket som psyko-/sociopather, fungerer disse på en helt anden planet end os andre. Officiel diagnose stælles typisk først i voksenalder, men der findes flere tydelige tegn der indikerer denne forstyrrelse.

Trin til genkendelse

1. Uddan dig selv

Hvis du, en familielemmer eller nogen du kender har haft mentalt problemer i år uden definitiv diagnostik, kan usikkerheden ødelægge normaliteten. Ved psykiske lidelser er det afgørende at være uddannet. Læs bøger om lidelsen – gælder alle psykiske lidelser, ikke kun ASPD. Gör research online. Besøg support-fora/grupper.

2. Forstå fortrydens naturen

ASPD er bedraggerisk – tager på kamæleon-lignende hud. Kan maskeres af mindre alvorlige lidelser: ODD (oppositionel/trotzig), ADHD, borderline personlighedsforstyrrelse. Denne konstant skiftende udseende er en hovedkarakteristika og en af årsagerne til at det er svært at diagnosticere korrekt.

3. Kende symptomer og tegn

Enkelte egenskaber definerer ikke lidelsen, men tilstedeværelsen af mange/alle er stærk indikator:

• Tvangsmæssig løgn og tyveri
• Konstant overtrædelse af andres grænser/privatliv
• Eksperimentering og misbrug af stoffer (rygning, alkohol, stoffer)
• Aggressiv, voldelig adfærd
• Varig tilstand af agitation
• Utilstændighed over for kedsomhed
• Adfærdsforstyrrelse i barndommen (diagnose)
• Manglende tilgivelse/samvittighed – især over for andres lidelse/smerte
• Charmende udstråling
• Impulsivitet
• Forhøjet retfærdighedsanskuelse
• Utilstændighed til at socialisere (lave/holde venner)
• Uansvarlighed
• Vanskeligheder med autoriteter

4. Dokumentér tidligt

Man ved ikke i tidlig barndom at man skal lede efter tegn, men hvis barn diagnostiseres med andre adfærdsforstyrrelser: start dokumentering og følg udviklingen. Selv uden dokumentation: man husker ofte adfærd/egenskaber fra barndommen, og ser de klare tegn med alderen. Start logbog nu! Uden information/records hjælper psykiatrien/lægesystemet lidt.

• Få udtalelser fra skole, familie, nære andre
• Hold styr på tidligere diagnoser, indlæggelser, behandlinger
• Ved vold/kriminalitet: involver politi – giver dokumentation

5. Den mest kritiske – og vanskeligeste – aspekt

Ingen VIL se realiteten: at deres barn/nærstående kan have denne lidelse. Men den smertefulde sandhed: personen har brug for hjælp, og kan skade sig selv og andre. Tillad aldrig voldelig adfærd at fortsætte ubesvaret. Involvér myndigheder, behandlere, socialarbejdere eller andre med autoritet. Vent ikke – det forsvinder ikke, og det kan ikke snegles under tæppet. Du skal adskille dine følelser fra fakta, og holde fast ved en stålhård beslutsomhed om at få hjælp og behandling til denne person.