DNA-udtrækning: Anvendelser, betydning og metoder

Ofte kaldet "genetisk fingeraftryk", er DNA-testen et af de mest præcise – og kontroversielle – identifikationsværktøjer. DNA-testens rolle er udvidet fra historisk validering af menneskelige og dyrerester til at afgøre familieretssager og straffesager. Udtrækning af DNA er ofte et tidligt trin i mange diagnostiske processer, der bruges til at påvise bakterier og virus i miljøet samt at diagnosticere sygdomme og genetiske lidelser.

Fakta om DNA

DNA (deoxyribonukleinsyre) er det arvelige materiale hos mennesker og næsten alle andre organismer. Videnskabsmænd udtrækker DNA fra en celle kerne. DNA gemmes som en kode bestående af fire kemiske baser: adenin (A), guanin (G), cytosine (C) og thymin (T). Alle mennesker har over 3 milliarder baser, og 99,9 % af dem har samme sekvens. De forskellige baser udgør dog ens unikhed.

Udtrækningsproces (3-4 trin)

1. Cellelyse: Cellerne åbnes (cellelyse) for at udsætte DNA. Opnås ofte ved malmning eller sonicering.
2. Fjernelse af membranlipider: Tilføjelse af et detergens.
3. Fjernelse af proteiner: Tilføjelse af en protease (valgfrit, men næsten altid udført).
4. Fældning af DNA: Med alkohol, normalt iskoldt ethanol eller isopropanol.

Almindeligt udstyr

• Gelboks (separerer DNA ved at sende ladninger gennem agarosegel)
• Bead beater (lyser celler for at tilgå DNA)
• Centrifuge (roterer med >15.000 omdr/min for at separere DNA i forskellige faser)

Fordele og anvendelser

DNA-udtrækning tjener mange formål: Beviser fra DNA-tester har dømt eller frikendt talrige personer i voldtekts-, mord- og andre straffesager. Det er også afgørende i mange faderskabssager. Test har låst op for arvelige træk og slægtsforskningsstier. Test har hjulpet med at identificere lig, der ikke kan verificeres på anden vis.

Fejlforestillinger og advarsler

DNA-test er ikke fuldstændig sikker. Der har været tilfælde, hvor korrekt udførte tester viste sig forkerte (f.eks. mors DNA matchede ikke børnenes, trods at hun fødte dem; en læge, der voldtog patienter, plantede andres blod i sin arm). Fejl opstår ofte fra menneskelig fejl: kontaminering, slået dokumentation. Juridisk bruges "prosecutor's fallacy" (sandsynlighedsfejl). DNA-test vil aldrig stå alene som eneste bevis i en straffesag.