Dyb ventrombose (DVT): Symptomer, risikofaktorer og diagnose

DVT – blodkoagul i dybe vener

Typisk i vadmuskel eller lår. Risikofaktorer: kirurgi (især nedre ekstremiteter), alder, rygen, fedme, tidligere DVT, østrogen, graviditet, genetik. Mistænker du DVT: søg diagnose/behandling for at undgå lungeemboli (koagul løsner → lunger).

Du har brug for

• Kropsundersøgelse, venografi, ultralyd, MRI, blodprøver.

Instruktioner

1. Se læge. Kropsundersøgelse: læge tjekker ben for DVG-tegn (svulst i vad, smerte, rødme, varme, udvidede vener). Behandling afhænger af fund.
2. Få venografi. Ifølge Orthoinfo.aaos.org: røntgenkontrast i vene på foden → farve flyder mod hjerte → røntgenbillede af vener for blokeringer.
3. Spørg om duplex-ultralyd. Lydbølger skaber billeder der kan afsløre koagul/DVT.
4. Spørg om MRI. Kan detektere DVT i bækken, lår, vad. Klaustrofobi? MRI kræver ligge stille i rør. Diskuter med læge. Angstens forud: mild angstmedicin.
5. Tag blodprøver. Kan afsløre koagulationsforstyrrelse. Samlet med symptomer hjælper det lægen med at detektere DVT.