Forståelse af angstlidelser: Kortvarige og langsigtede behandlingsstrategier

Hvad er angstlidelser?

Angstlidelse er et generelt begreb, der dækker mange former for abnorme og patologiske frygte. Angstlidelser blev først accepteret som diagnose af psykiatere mot slutningen af 1800-tallet. Der er to generelle tilgange til behandling på kort og lang sigt: terapi og medicin. Den mest populære tilgang er at få patienten til at se en psykisk sundhedsrådgiver i kombination med medicin, primært benzodiazepiner (Valium, Xanax, Ativan) og antidepressiva (Zoloft, Paxil, Lexapro), ifølge Anxiety Disorders Association of America.

Diagnostik og årsager

Der er så mange årsager som varianter af angstlidelser. En årsag er biologisk - manglende evne i hjernen til at behandle emotionelle bekymringer og frygt. En anden er ophør af alkohol- eller stofmisbrug. Stress kan være et bidragende faktor, og andre oplever angst for dagligdags aktiviteter som kørsel på motorvejen, store folk sammenslutninger eller tilbagevendelse til et sted, hvor en tidligere traumatisk begivenhed skete. For at hjælpe din læge/psykiater med at stille den korrekte diagnose, er det afgørende at dele detaljer om, hvordan du føler dig i forskellige situationer, da der findes forskellige behandlingstilgange for forskellige angsttyper.

Hovedtyper af angstlidelser

Panikangst

Pludselige angstanfald med intens frygt. Bivirkninger: rysten, åndedrætsbesvær, brystsmerter der stråler til halsen (ofte mistænkt for hjerteinfarkt), forvirring og kvalme. Gentagne angstanfald fører til konstant bekymring for nye angstanfald, frygt for fremtidige angstanfald eller adfærdsmæssige ændringer for at undgå nye angstanfald.

Generaliseret angstlidelse (GAD)

Langvarig tilstand med symptomer uden kendte årsager. Mest almindelig form hos ældre voksne. Varer typisk 6+ måneder.

Social fobi (social angstlidelse)

Gør det ekstremt svært at være blandt mennesker, især store mængder. Vedvarende frygt for gener og offentlig ydmygelse. Fysiske symptomer: svedning, talesværigheder, åndedrætsbesvær.

Kortvarig behandling

Receptpligtig medicin, især benzodiazepiner og SSRI (selektive serotonin-genoptagelses-hæmmere), er den mest almindelige kortvarige behandling. Disse metaboliseres hurtigt og kan virke straks eller inden for par dage. Dog kun ment til kortvarig lindring, da benzodiazepiner (Valium, Xanax) er højt afhængighedsskabende.

Langsigtet behandling

Den mest gunstige langsigtede behandling er terapi - specifikt kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT). Denne tilgang lærer, at tanker påvirker adfærd, som påvirker handling; ved at udforske angstens årsager kan man identificere trinnene op til angstanfaldet og lære patienten at ændre adfærd, når han genkender situationen. Antidepressiva bruges også i langsigtede planer (Paxil, Lexapro, Zoloft).

Kortvarige mål

Selv om kortvarig behandling inkluderer benzodiazepiner ved angstanfald, er det vigtigt, at patienten etablerer kortvarige mål for at vinde uafhængighed. Mål kan inkludere specifikke opgaver i kort tid (indkøb, job-søgning), motion, afslapningsteknikker (yoga, meditation, åndedræt), lister over simple opgaver. Vigtigt at lære at genkende, når et angstanfald nærmmer sig, og bruge værktøjer (åndedræt, afslapning, visualisering af angst som noget fysisk, der forlader kroppen).

Langsigtede mål

Selv om det virker umuligt for nogen med angst (især PTSD), er det kritisk, at patienten genbesøger stedet, hvor traumaen skete, eller diskuterer angstens kilde detaljeret under terapi. Det er nødvendigt for at komme forbi fobier, der forhindrer et normalt, stressfrit liv. Eksempel: frygt for at flyve -> skriv langtidsmål: "Jeg kan gå i fly og rejse for at se min familie." Det kan kræve ekstra arbejde med terapeuten, men det er det ultimate langsigtede mål: at stå over for og overvinde sine frygte baseret på lærte og betingede reaktioner.