Forståelse af kropens immunsvar: Primært og sekundært

Menneskelig kropps primære og sekundære svar refererer til immunsystemets evne til at forsvar mod fremmede enheder, såsom sygdom, virus eller bakterier. Det primære svar er kroppens første forsvarslinje, og det sekundære svar er menneskelig kroppe sidste forsøg på at drive en indtrængende enhed ud.

Primært svar

Som den første forsvarslinje udløser kroppen det primære immunsvar, når et skadeligt antigen opdages. Et antigen er et stof eller en molecyl, der, når det introduceres til kroppen, udløser produktionen af antistoffer af immunsystemet. Antistofferne forsøger så at dræbe eller neutralisere antigenet, der er identificeret som en farlig eller fremmed enhed. En forsinkelsesperiode på 10 dage til fire uger opstår, efter antigenet indtræder i kroppen, før antistoffer produceres og frigives.

Primært svar II

Under forsinkelsesfasen forbereder B-lymfocytter sig til at udføre deres eneste job med at dele og producere antistoffer, specifikt designet til at ødelægge skadelige antgener. Antistofferne vil dukke op i blodstrømmen og stige, indtil de flader ud og langsomt aftager, når de oprindelige antgener ikke er til stede i kroppen. Som det primære immunsvar fortskrider, vil kvaliteten af antistofferne forbedres.

Sekundært svar

Det sekundære immunsvar opstår, efter et antigen, kroppen har mødt tidligere, indtrænger kroppen igen. Dog skal antigenet være den samme virus eller bakterie og den helt samme stamme. Et eksempel ville være en person, der smittes igen med præcis den samme influensa. Kroppens tidligere antistoffer, skabt specifikt for influensa-stammen, ville stige uden nogen forsinkelse, da de opfatter antgenerne som en større trussel.

Sekundært svar II

Efter antigenet er blevet dræbt med succes igen, vil kroppens antistoffer falde endda lavere end i det forrige møde. Kun de mest dominante antistoffer vil overleve, og de vil slappe ind i hukommelsestilstand, i tilfælde den præcise stamme af virus nogensinde mødes igen.