ACE-hæmmere og vasodilatation: Mekanisme og kliniske effekter

Angiotensin-converting enzyme (ACE)-hæmmere opnår vasodilatation primært ved at modulere renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS) og forøge bradykinin-aktivitet. Disse to baner forklarer både terapeutiske fordele og karakteristiske bivirkninger.

Mekanismer bag vasodilatation

1. Reduceret Angiotensin II: ACE konverterer normalt angiotensin I til angiotensin II, en potent vaskokonstriktor. Ved at blokere denne konvertering sænker ACE-hæmmere angiotensin II-niveauet, hvilket fører til arteriell og venøs dilatation, reduceret aldosteron-sekretion og mindsket natrium- og vandretention.
2. Øget Bradykinin: ACE nedbryder også bradykinin, en vasodilatator, der virker gennem nitric oxide (NO) og prostacyklin. Hæmning af ACE hæver bradykinin-koncentrationer, hvilket bidrager til vasodilatation, men også forårsager den klassiske tørre hoste og angioødem.
3. Forbedret Nitric Oxide-produktion: Bradykinin og direkte effekter stimulerer endotelial nitric oxide synthase (eNOS), hvilket øger NO, cyclisk GMP og efterfølgende glat muskel-afslapning.
4. Reduceret Sympatisk tone: Centrale og perifer sympatholytiske effekter sænker yderligere vaskulær modstand.

Hæmodynamiske effekter

• Fald i systemisk vaskulær modstand (efterlastsreduktion)
• Sænket blodtryk
• Øget hjerteudslætning ved hjerteinsufficiens
• Reduceret venstre ventrikulær fyldningstryk (forlastsreduktion)

Kliniske indikationer

• Hypertension (førstevalgsbehandling)
• Hjerteinsufficiens med reduceret ejektionsfraktion (HFrEF) – overlevelselsfordeel
• Efter hjerteinfarkt – forebygning af adverse remodeling
• Diabetisk og ikke-diabetisk kronisk nyresygdom – nefroprotektion
• Proteininurisk nyresygdom

Vigtige bivirkninger

• Tør hoste (bradykinin-medieret)
• Angioødem
• Hyperkalæmi
• Symptomatisk hypotoni
• Akut nyreskade ved bilateral nyrerystenose
• Teratogenitet (kontraindikeret i graviditet)