ACE-hæmmere: Effekt på systolisk vs. diastolisk blodtryk

ACE-hæmmere reducerer både systolisk og diastolisk blodtryk, men deres relative indflydelse skifter med stadiet og hemodynamikken af hypertension.

Tidlig hypertension: Diastolisk effekt ofte mere udtalt

I tidlig hypertension er forhøjet perifer vaskulær modstand (PVR) den dominante hemodynamiske anomali. ACE-hæmmere blokerer angiotensin II-dannelse, forårsager:

• Vasodilatation → ↓ PVR → ↓ diastolisk tryk (mere markant).
• Reduceret aldosteron → ↓ natrium/vand-retention → ↓ volumen → ↓ begge tryk.

Senere hypertension: Systolisk reduktion bliver signifikant

Med tiden forstiver store arterier (arteriosklerose). Systolisk tryk stiger disproportionelt. ACE-hæmmere reducerer stadig systolisk tryk – via afterload-reduktion og ventrikulær remodellering – men diastolisk effekt kan være mindre dominant.

Komorbiditets-drevet valg

ACE-hæmmere er førstevalg for:

• Diabetes (renal beskyttelse)
• Hjertesvigt med reduceret EF (HFrEF)
• Post-MI (remodellering-forebyggelse)
• Kronisk nyresygdom (proteinuri-reduktion)

Konklusion

ACE-hæmmere sænker begge tal. Tidligt kan diastolisk fald stå ud; senere betyder systolisk mere. Valget afhænger af patientens hele billede, ikke kun systolisk/diastolisk split.